Landbruget er uden skyld i sløjfede boringer

Nye analyser frikender landbruget for at have ført til sløjfning af boringer i Danmark, lyder det fra foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.

Det er ikke stoffer i landbruget, som har ført til sløjfning af vandboringer, lyder det fra Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der har lavet søjlediagrammet her ud fra tal fra Miljøstyrelsen.
Det er ikke stoffer i landbruget, som har ført til sløjfning af vandboringer, lyder det fra Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der har lavet søjlediagrammet her ud fra tal fra Miljøstyrelsen.

Formanden for foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden, viser nu med en ny figur, at det ikke er landbruget, men derimod andre stoffer, som har ført til sløjfning af boringer i Danmark. Det gør ham oprørt. 

- Vi vil ikke finde os i flere landbrugs-justitsmord. Vores dyrkningsflade skal ikke dømmes ude på følelser og folkestemninger, lyder det skarpt fra Ulrik Lunden.

Fagchef i foreningen, agronom Bente Andersen, tilføjer i den forbindelse med en længere forklaring.

- Punktkilder såsom vaskepladser og lossepladser samt det offentliges, industriens og privates brug af sprøjtemidler har ført til, at vores dyrkningsflade er blevet uretmæssig dømt.

- Derfor er det et ufagligt indgreb mod danske landbrugsbedrifter at dømme dyrkningsfladen for de forureninger, som blandt andet vandværker, private og punktkilder er ansvarlige for.

BAM er udbredt

Analyserne af de sløjfede boringer viser, ifølge Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, at det stort set udelukkende er stoffet BAM, som har ført til sløjfningerne. 
BAM stammer fra stoffer anvendt på privates fliser og af vandværkerne selv. 

Analyserne er foretaget på baggrund af officielle tal fra Miljøstyrelsen, oplyser Bæredygtigt Landbrug (se figur). 

- Vores medlemmer mødes med krav baseret på regler, som er blevet til på følelser og misforståelser. Det er det offentliges, vandværkers og privates egen brug af stoffer, hvis nedbrydningsprodukt er BAM, som er skyld i forureningen, siger Bente Andersen, og tilføjer, at hele 86 ud af 97 sløjfede boringer har BAM som ene- eller hovedårsag. 

I plænerens

- Det er stort set kun stoffet BAM, som fører til sløjfninger. Bentazon er det eneste stof, der i dag er tilladt at anvende på dyrkningsfladen under skrappe betingelser, og målingerne med Bentazon er så høje, at der ikke kan være tale om dyrkningsfladen, men derimod om punktkilder. 

- Dichlorprop må stadigvæk anvendes af private i plænerens-midler. Det anvendes derimod ikke i landbruget. Vores medlemmer mødes med krav, der ikke rimer på den virkelighed, som foregår nedenunder os alle sammen.

Ulrik Lunden siger, at foreningen vil »stå fast på selvejet og den private ejendomsret« i sagen. 

- Vi står ikke bare og ser passivt til, mens politikerne dømmer vores dyrkningsflade. Tværtimod bruger vi al denne viden i Østre Landsret imod staten, som skal ophøre med selvmodsigende og usammenhængende reguleringsmekanismer, siger Ulrik Lunden, og tilføjer, at foreningen bruger EU-retten til at få sin vilje imod regulering med BNBO og indsatsplaner som værktøjer.

/mip
 

Læs også

25 år gamle it-systemer til overfladevand erstattes af ny moderne platform
Sjællandsk landmandssøn er stemmen i ny podcast
Tyske Treffler fås nu hos Johs. Mertz
Minister øger kontrol med dyrevelfærd
Skoleelever smagte på et job inden for fødevareerhvervet
Forening klager over Arla: - Klimakreditter og grønne løfter holder ikke