Haveredskaberne slår hårdt
Landbohaver er ofte store med mange buske og træer, og når vejret bliver milde-re, vil landboerne finde de tunge haveredskaber frem fra laden for at gøre haven klar. Men brug dem med omtanke. Hvert år kommer tusindvis af danskere til skade i haven, når de bruger motordrevne redskaber til at slå græs, klippe hæk og save i grene og træer.

Det handler om at være forsigtig, for eksempel når man har gang i motorsaven. Foto: Colourbox.
Skaderne sker ved stort set enhver type havearbejde, og kan fx skyldes insekt-bid og snubleskader. En betydelig del af de alvorlige haveulykker sker dog ved brug af kraftige haveredskaber som hækkeklipper, motorsave og plæneklipper, viser statistikken.
Selvom haven nogle gange slår igen, skal man ikke være bange for at tage fat. Med omtanke og sund fornuft kan risikoen for skader i forbindelse med havear-bejdet let minimeres, påpeger overlæge Sven Viskum fra Socialmedicinsk Enhed på Bispebjerg Hospital.
De mere alvorlige haveulykker ses heldigvis ikke så tit, men ikke desto mindre ryger der hvert år både fingre og tæer i plæneklipper eller hækkeklipper. Og selvom ulykkesforsikringen som oftest dækker i disse tilfælde, er det aldrig rart at komme slemt til skade.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.










































