Hunde testet i markprøve før jagtsæsonen skydes i gang

De populære markprøver, som Bæredygtig Jagt arrangerer, holdes hvert forår og efterår. Foto: Ernst Tobisch
For nylig var en flok jægere samlet til en markprøve, arrangeret af Bæredygtig Jagt, som er populære blandt hundeejere og jægere, der konkurrerer om at have den bedste jagthund.
Markprøven havde 24 deltagere. Heriblandt var alt fra hønsehunde til kontinentale hunderacer, der skulle opspore vildtet og på signal få det til at flyve op.
Markprøven var åben for alle, og det var derfor ikke kun jægere, men også almindelige hundeejere med en passion for jagthunde, der deltog.
Markprøverne afholdes for at teste hundenes evner inden jagtsæsonen går i gang og finde frem til de hunde, der kan blive gode avlsdyr.
Christian Møgelhøj, prøveleder ved markprøven, beskriver stemningen som hyggelig og humoristisk og med deltagelse af gode hunde.
Bæredygtig Jagt afholder markprøver hvert forår og efterår.