Landmænd dukkede op i Landsretten til støtte for Ulf Nielsen

- Det er godt, der er en reserveret plads til mig, lød det med et grin fra Ulf Nielsen, da han trådte ind ad døren i retslokalet i Landsretten i Viborg onsdag.

Der var nemlig dukket godt 30 personer op. Nær familie, medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, naboer samt andre, der selv mente, at de var kommet i klemme i systemet. Derudover var der også et meget lille mindretal, som var kritiske overfor Ulf Nielsen.

Det endte med, at retsmødet – ved hjælp af et lidt presset retspersonale – måtte flyttes fra den lille retssal M over til den noget større retssal A, som ellers plejer at blive brugt til større kriminalsager med mange vidner.

- Fint skal det være, der er kunst på væggene herinde, lød det igen humoristisk fra Ulf Nielsen, der på forhånd fortalte, at han havde accepteret, hvis han ikke blev frifundet.

- Systemet går jo nødigt op imod systemet. Men jeg håber alligevel til det sidste, for sagen er ikke et retssystem værdigt, udtalte han udenfor retsbygningen inden retsmødet.

Embedsdyrlægens besøg

Sagen tog sin begyndelse 14. februar 2018, da embedsdyrlægen og det lokale politi kom forbi til et uanmeldt besøg ved Ulf Nielsens besætning ved Fjerritslev. Dette skete på baggrund af en henvendelse fra Hestens Værn i Hørsholm.

Embedsdyrlægen mente ikke, at Ulf Nielsens besætning på omtrent 300 anguskvæg og krydsningsheste havde tilstrækkeligt med adgang til rent drikkevand. Derudover var der kritik af, at dyrene ikke havde adgang til læskure, og ydermere var der to heste, som ifølge embedsdyrlægen var for magre til at gå ude om vinteren.

Ulf Nielsen protesterede, da han efter mange år som naturplejer mener, at han altid havde gået op i dyrevelfærden, hvilket han fortalte i retten. Desuden havde han et system med vandhuller, som kommunen havde givet dispensation til. Et system, som sørgede for at give rent drikkevand, og så havde han samtidig et beredskab klart til at kunne levere drikkevand i særdeles hård frost eller andre ekstreme situationer.

Ingen tidligere anmærkninger

Forsvareren kom desuden ind på, at der ikke havde været nogen anmærkninger ved et tidligere besøg. Faktisk var der i 2014 så udbredt tilfredshed fra myndighedernes side, at alle dyrene havde fået karakteren 1 (hvilket betyder, at der ingen anmærkninger var, red.)

Anklageren stillede nogle spørgsmål til Ulf Nielsen på baggrund af hvilke heste, der var godkendt som udeheste. Naturplejeren redegjorde for, at hans heste var krydsninger og derfor ikke på forhånd godkendt til at kunne gå ude.

- Men jeg har været fanget i et eller andet krydsningsfelt. Der blev lavet et udkast til dispensation i 2015, hvor jeg hele tiden fik besked på, at alt ville gå i orden. Men jeg fik aldrig den formelle godkendelse. Jeg mente, at jeg var i god tro med de meldinger, jeg fik, sagde Ulf Nielsen.

- De to magre heste fik hø efter ædelyst, men de var i gang med at skifte tænder, hvilket var grunden til, at de var tyndere end nogle af de andre, sagde Ulf Nielsen. En forklaring, som blev understøttet af den lokale dyrlæge Thorstein Arnason, da han sad i vidneskranken.

Ulf Nielsen kom derudover ind på, at han havde masser af kapacitet til at tage hestene ind. Men han vurderede ikke, at det ville være godt at tage de to tyndere heste ind ud fra en konkret vurdering på det givne tidspunkt.

Døde af sult

- Det ville have nogle helt andre konsekvenser. Hestene kan blive udstødt af flokken, og de ville desuden miste noget af deres beskyttelse mod kulden. Jeg ser til mine dyr én til to gange om dagen. Og jeg fodrer mine dyr. Det gør staten ikke i flere af deres rewilding-projekter. Der dør dyrene af sult, men de (staten, red.) får ikke nogen straf. Jeg synes, hele den her sag er en fornærmelse, lød det fra Ulf Nielsen. Han og hans forsvarer kom blandt andet kom ind på en sag fra 2005, hvor flere udegående dyr ved Kalvebod Brygge døde af sult, og hvor de fik drikkevand fra en uren sø. Et projekt, som Naturstyrelsen stod bag.

- Men her kom der ingen sanktioner overfor de pågældende parter. Det endte bare med en udtalelse om »at det er en sag vi har lært af«. Hvorfor holder systemet hånden over deres egne, men går efter folk som min klient, spurgte Lauge Fastrup retorisk.

Embedsdyrlægen fra den pågældende dag i februar 2018, Anne Hels, blev indkaldt som vidne. Hun mente ikke, at forholdene var i orden på det pågældende tidspunkt. Blandt andet mente hun ikke, at der var tilstrækkeligt med læ i den omgivende skov, buskads og kuperede terræn, dyrene gik på for meget bar mark, vandhullerne var for små. Derudover var der is på vandhullerne, så der ifølge hende og Fødevarestyrelsens bekendtgørelse ikke var direkte adgang for dyrene.

Embedsdyrlægen mente desuden ikke, at hestene på forhånd var godkendt rent racemæssigt til at gå ude. Men hun mente, at det især var grelt med hensyn til de to tynde heste. Alt dette redegjorde hun for i retten.

Men ifølge Ulf Nielsen og den lokale dyrlæge Thorstein Arnason, fra Vodskov Dyreklinik så var der intet galt med hestene, selvom embedsdyrlægen på det givne tidspunkt i februar 2018 ikke var fagligt enig i, at det var på grund af et tandskifte, at de var tyndere.

Opbakning fra lokal dyrlæge

Thorstein Arnason mente, at Ulf Nielsen havde handlet korrekt på pågældende tidspunkt, at der var rigeligt adgang til føde for de to magre heste, og at de ikke nødvendigvis skulle tages ind. Han mente heller ikke, at det så ud som om, at der manglede vand, og så fortalte han, at Ulf Nielsen var yderst kompetent og erfaren til naturpleje.

Men anklageren var ikke enig.

- Jeg mener, at Ulf Nielsen skal dømmes som det skete i byretten. Dyrene var ikke beskyttet tilstrækkeligt med beskyttelse fra vejr og vind. Man kan ikke bruge eksemplet fra Ulf Nielsens lokale dyrlæge, da hestene var krydsninger. Så alt i alt var hestene ikke godkendt til at gå ude. Det fremgik meget tydeligt i forhold til bekendtgørelsen fra Fødevarestyrelsen. Jeg mener, at vi i dette tilfælde skal lytte til embedsdyrlægens vurdering om, at det, at de to tynde heste gik ude, var en overtrædelse af dyreværnsloven, sagde hun.

- Desuden mener jeg ikke, at man kan bruge argumentet med det tidligere kontrolbesøg i 2014 til særlig meget. Der kan ske rigtig mange ændringer på fire år, lød det fra anklageren under de afsluttende kommentarer.

- På Island behandler man heste på nøjagtigt samme måde som min klient Ulf, og alle ved, at vejrforholdene deroppe er lidt mere barske end i Danmark, sagde forsvarer Lauge Fastrup under sine afsluttende bemærkninger.

Herefter kom han ind på dokumentation fra en undersøgelse, der pegede på, at det ikke er meningen, at hårdføre kvæg aldrig må blive våde. Snarere tværtimod ifølge forsvareren.

- I forhold til drikkevandskvaliteten så skal man ikke vurdere det ud fra, hvad mennesker kan tåle at drikke. Man kan ikke parallelisere vandkvalitet mellem mennesker og udegående dyr. Og hvorfor al den snak fra embedsdyrlægen om vandhuller i forhold til de tynde heste? De to heste var jo ikke tynde på grund af, at de ikke fik vand. Argumenterne hænger simpelthen ikke sammen i denne sag.

- De to heste blev tilset af Thorstein Arnason kort forinden. Han mente, at Ulf Nielsens vurderinger var korrekte. Efter min mening virker det til, at Fødevarestyrelsen har været ude at besigtige for – død og pine – at finde noget materiale til at samle en bedre sag mod Ulf Nielsen, lød det fra Lauge Fastrup.

Forsvareren nævnte desuden, at han selv engang havde haft anguskvæg, og at disse aldrig – eller kun én gang – var gået ind i en læstald.

- Angus er en meget hårdfør race. De vil ikke indenfor, heller ikke selvom de bliver våde, lød det afslutningsvis fra forsvareren.

Sagen bliver afgjort af dommerne på onsdag i næste uge.