Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V) har varslet skærpet kontrol af dyrevelfærden i svinebesætninger i 2019. Ifølge dyrlægerne hos Vet-Team vil der konkret blive udført nulpunktskontrol i 10 procent af besætningerne i 2019. Nulpunktskontrol betyder, at alle forhold omkring dyrevelfærd i besætningen vil blive gennemgået, og besætningerne vil være tilfældigt udpeget.
Den skærpede kontrolindsats er en konsekvens af resultatet af dyrevelfærdskontrollen i 2017, der viser, at ca. 43 procent af de kontrollerede svineproducenter ikke overholder reglerne. Det er en stigning i forhold til 2016, hvor der var 33 procent der ikke overholdt reglerne
De områder, som har givet anledning til det højeste antal sanktioner hos svin, er:
1. Syge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandling.
2. Dyr har ikke permanent og tilstrækkelig adgang til beskæftigelsesog/eller rodemateriale.
3. Manglende eller mangelfulde optegnelser over medicinsk behandling.
Hos Vet-Team deltager de gerne i kontrollen, lyder det i deres seneste nyhedsbrev. Her henviser de samtidig til vejledninger og informationsmaterialet som Seges Svineproduktion har udarbejdet.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.