Overvågning: Antibiotikaforbrug fortsætter faldet

I 2017 er der brugt cirka 3 procent (3,4 tons) mindre antibiotika til danske dyr end året før målt i kilo antibiotika, og forbruget er således faldet for fjerde år i træk. I alt er forbruget faldet cirka 14 procent fra 2013 til 2017, hvilket svarer til et fald på godt 16 tons. 

Det viser den årlige Danmap-overvågning for 2017, som Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet står bag.

Mindre antibiotikaforbrug til svin
Det samlede fald i antibiotikaforbruget skyldes især, at danske svin i 2017 har fået 4 procent mindre antibiotika målt i doser der er justeret for antallet af svin produceret per år end i året før. Det samlede fald dækker over en nedgang på 5-6 procent i forbruget blandt søer og slagtesvin, og en stigning på cirka 1 procent hos fravænningsgrise.

I Danmark udgør svineproduktionen cirka 85 procent af kødproduktionen, og cirka 74 procent af det samlede veterinære antibiotikaforbrug går til svin. 

Markant effekt af differentieret gult kort ordning
Danmark har siden 2010 haft en »Gult kort«-ordning. Det påbyder svinebesætninger, som overskrider de gældende grænseværdier for antibiotikaforbrug, at nedsætte forbruget. En regelændring fra 2016 betyder, at brugen af tetracyklin samt antibiotikatyper, der er kritisk vigtige i behandlingen af sygdom i mennesker, nu tæller betydeligt mere i besætningens antibiotikaregnskab.

Under de nye regler bliver brugen af tetracykliner ganget med 1,5. Det samlede tetracyklinforbrug er som følge reduceret med en cirka en tredjedel (fra 22.453 kilo i 2016 til 15.212 kilo i 2017). Brugen af colistin bliver ganget med 10, hvilket har haft en markant effekt og resulteret i, at der stort set ikke er brugt colistin i svinestaldene efter 1. kvartal i 2017. Til gengæld er mindre stigninger i forbruget af andre antibiotikatyper registreret.

- Virkningen af den justerede Gult kort-ordning kan aflæses direkte i forbrugsstatistikken. Det er således tydeligt, at tiltaget har medført en generel reduktion i forbruget og et skift væk fra brugen af de antibiotikatyper, som Gult kort-ordningen har fokus på at reducere, siger specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet, Birgitte Borck Høg.

Stigning i antibiotikaforbruget til mink
I modsætning til forbruget af antibiotika til svin er forbruget til mink steget igennem en årrække. I 2017 er det steget med yderligere cirka 800 kilo svarende til en 15 procent stigning i forhold til året før. Forbruget i 2017 er det højest registrerede til mink siden 2004. Cirka 6 procent af det samlede antibiotikaforbrug til dyr er i 2017 brugt til mink.

DTU Veterinærinstituttet har ikke modtaget flere prøver til undersøgelse for sygdomme i mink i 2017, som ellers ville kunne forklare stigningen i forbruget.

Forbruget af de fleste kritisk vigtige antibiotika falder fortsat
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika – såsom cefalosporiner og fluorokinoloner – er i 2017 fortsat meget lavt i husdyrproduktion. Det skyldes især, at Fødevarestyrelsen i mange år har haft en restriktiv holdning til brugen af fluorokinoloner til produktionsdyr, samt at danske svine-  og kvægproducenter frivilligt er ved helt at udfase brugen af 3. og 4. generations cefalosporiner. 

Et fald i forbruget af 3. og 4. generations cefalosporiner er også registreret til kæledyr i 2017. Forbruget af denne type antibiotika i kæledyr er således faldet siden 2010.

- Det er positivt, at forbruget fortsat falder. Hvis antibiotikatyper, som er sidste udvej i behandlingen af mennesker, fortsat skal være effektive i human medicin, er det afgørende vigtigt, at dyrlægen kun udskriver dem, når alle andre behandlingsmuligheder er udtømt. Det er særligt vigtigt med en restriktiv brug i behandlingen af kæledyr, som mennesker ofte er i tæt kontakt med, siger Birgitte Borck Høg.