Miljøstyrelsen har taget fejl, da de tidligere i år sagde, at det i den store sammenhæng ikke har nogen betydning for miljøet, at Næstved Havn havde fået tilladelse til inde i fjorden at genplacere bundfald fra sejlrende, som man var ved at rense.

Sådan lyder det fra den sjællandske landboforening Gefion, der nu præsenterer resultaterne af de prøver, som foreningen selv har taget. Ifølge foreningen havde genplaceringen af bundfaldet, som blev gravet op, haft negativ miljøeffekt, både når man undersøger for miljøfremmede stoffer og for næringsstoffer som kvælstof og fosfor.

Det fortæller erhvervspolitisk konsulent i Gefion, Erik Hansen Blegmand, som har taget prøverne.

- Vi fandt det modsatte af det, som Miljøstyrelsen sagde. De sagde, at der var tale om rent sand, men det er ikke rent sand, siger han og fortæller, at det vidste man allerede fra start af for et halvt år siden, da man fra foreningens side første gang råbte højt om problemet i marts i år, blandt andet her i Effektivt Landbrug.

Forhistorien

Efter flere ugers tavshed fra Miljøstyrelsen, så fik Næstved Havn i slutningen af marts besked om, at de ikke længere måtte »bypasse« (dumpe, red.) den del af bundfaldet inde i Karrebæk Fjord, som de ellers havde fået tilladelse til. I alt 28.000 kubikmeter bundfald fra sejlrenden i Karrebæk Fjord havde Næstved Havn ellers fået tilladelse til årligt at genplacere inde i fjorden, hvis opland samtidig har nogle af de allerhøjeste krav til reduktion af kvælstof i vandområdeplanerne.

Styrelse har et forklaringsproblem

Fra landmand med jord i oplandet til Karrebæksminde Fjord og bestyrelsesmedlem i Gefion, Jens Henrik Madsen, lyder det, at han mener, at Miljøstyrelsen har et problem, efter foreningen nu har præsenteret resultaterne af sine egne målinger.

- Det viste sig jo at være løgn, da Miljøstyrelsen sagde, at det var rent sand. Når vi har taget de her prøver, så kan vi jo se, hvad det her sand indeholder. Miljøstyrelsen står med et kæmpe forklaringsproblem, siger han.

Han fortæller, at han mener, at man for Karrebæk Fjord bør indføre nogle ændrede miljømålsætninger i fjorden og droppe målsætningen om at opnå »god økologisk tilstand« for den del af fjorden, hvor sejlrenden går igennem.

- Man kan jo ikke have god økologisk tilstand der. Det svarer jo til, at du skal have en fin prydhave ude midt i en grusgrav, siger Jens Henrik Madsen.

Fra Miljøstyrelsen lød det, at en menneskelig fejl var årsag til, at tilladelsen til Næstved Havn blev givet. Man havde været uopmærksom på, at stedet i Karrebæk Fjord hvor tilladelsen var givet til at bypasse bundfaldet, lå for tæt på målestationer, som måler fjordens miljøtilstand, når det kommer til udbredelsen af ålegræs. Styrelsen fastholdt dog, at det var rent sand, som blev genplaceret inde i fjorden. Det mest forurenede bundfald blev enten kørt ind på land, og resten blev placeret på en klappeplads, en slags undersøisk losseplads, uden for fjorden.

Fra Gefion mente man, at der dog var et problem med stoffet TBT i det sand, der havnede i fjorden. TBT er et stof, der tidligere blev brugt til bundmaling af skibe. Det afviste Miljøstyrelsen kategorisk for seks måneder siden, men Gefions egne prøver viser altså nu noget andet.

- Vi finder TBT langt, langt ud over grænseværdien. En koncentration, der faktisk er 850 procent større end det, der måtte være. Vi finder det i værdier på helt op til 90 mikrogram pr. liter. Grænseværdien er på 7 mikrogram pr. liter. Så der er gift i det her. Og det er materiale, som ryger direkte ud i ålegræsbedene, siger Erik Hansen Blegmand.

LÆS OGSÅ: MILJØSTYRELSEN VIL GERNE SE NÆRMERE PÅ GEFIONS TAL

Også problemer med næringsstoffer

Også når det kommer til næringsstoffer som kvælstof og fosfor lyder det fra Gefion, at der er problemer. Om netop næringsstofferne lød det for et halvt år siden fra Miljøstyrelsen, at genplacering af bundfaldet kunne medføre en kortvarig midlertidig ophvirvlning af noget, men det var ikke noget, som ville have betydning i den store sammenhæng.

- Men vi finder jo også næringsstoffer derude. Der er næringsstoffer svarende til 60.000-65.000 kilo, hvis man nu havde flyttet de 28.000 kubikmeter (som man havde givet tilladelse til, red.) op i ålegræsbedene, siger Erik Hansen Blegmand, der fortæller, at Gefions målinger viser, at tilladelsen såfremt den var blevet fuldt udnyttet ville have betydet 8.000 kilogram fosfor, som var blevet bragt ud i ålegræsbedene i området.

Så når Miljøstyrelsen for et halvt år siden sagde, at det her ikke har den store betydning i den store sammenhæng, hvad siger du så?

- Så må man sige, at det er en fejl. Altså det har en stor betydning. Det at man ikke tog næringsstofanalyser dengang, som man gav tilladelsen, det er en stor fejl, siger Erik Hansen Blegmand.

Dykker tog prøverne

Fra den erhvervspolitiske konsulent lyder det, at han godt klar over, at det kan anfægtes, at prøverne er taget landboforeningen selv. Han forsikrer dog, at prøverne er taget helt efter de forskrifter, som den slags prøver bliver taget. Man har haft en dykker nede i fjorden i området, hvor bundfaldet blev dumpet, og dykkeren har taget prøver med et såkaldt kajakrør.

De efterfølgende vandprøver er herefter analyseret af Orbicon, som er samme laboratorium, som Miljøstyrelsen bruger.

- Og vi er ikke i tvivl om, at vi ramte præcis det område, som der blev dumpet i. Vi kunne se det på ekkoloddet, og dykkeren, der har et indgående lokalkendskab til området, kunne fortælle, hvordan han kunne se, at slammen lå på bunden, siger Erik Hansen Blegmand.

Ikke kritik af Næstved Havn

Fra Gefion understreger man i øvrigt, at man ikke kritiserer Næstved Havn for deres ageren i sagen, men det er myndighederne kritikken er rettet imod, da de burde have grebet ind,

- Det her er selvfølgelig rigtig ærgerligt for Næstved Havn, da de nu får nogle ekstra omkostninger til at sejle det her slam ud af fjorden. Men det er godt for fjorden, godt for kommunen og godt for landmændene.

- Nu er næste skridt for os, at vi vil samle de resultater, som vi har, og så sende den til den nye miljøminister (Lea Wermelin (S), red.). Vi vil nu vente på, hvad hun har svar til os, siger han.