Viser minivådområder frem
Hvorfor er det en god ide at anlægge et minivådområde? Det kan man ved selvsyn konstatere, når 16 danske landmænd den 29. oktober holder Åbent minivådområde.

Hvorfor er det en god ide at lave et minivådområde? Det kan man blive klogere på den 29. oktober, når der 16 steder i Danmark er Åbent minivådområde.
Landmændene har taget minivådområderne til sig som et virkemiddel. I Danmark er der gennem de seneste tre år søgt om tilskud til omkring 600 anlæg, som skal bidrage til at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til søer og fjorde.
Kom og se et åbent minivådområde den 29. oktober mellem kl. 10-15. Her vil landmændene og de lokale oplandskonsulenter være klar til at fortælle om projekterne og svare på spørgsmål. Det er forskelligt fra sted til sted, om der er åbent i hele tidsrummet, eller enten om formiddagen eller om eftermiddagen.
- På Djursland går turen til Lars og Minna Nielsen i Ørsted fra kl. 10.00-12.00. Deres minivådområde, som er gravet i juli og august 2020, er lige nu ved at blive fyldt med vand, skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelse.
- Overvejer du at etablere et minivådområde, eller vil du bare gerne se og høre mere om anlæggene, så er du meget velkommen til at møde op til arrangementerne. Nogle minivådområder er ved at blive gravet, mens andre er i funktion, hedder det videre.
Det er gratis at deltage, og det kan godt lade sig gøre ast besøge flere forskellige områder på én dag. Grundet Covid-19 er det kun muligt at samles 50 personer pr. minivådområde.
hka