Universiteter slår alarm: For få uddanner sig indenfor fødevareklyngen og den grønne sektor

De unge fravælger i stor stil vigtige videregående uddannelser for fødevareklyngen og den grønne sektor – og ikke mindst den grønne omstilling inden for disse brancher, lyder det fra Aarhus og Københavns Universiteter.

På syv år er det samlede optag af studerende på tre vigtige uddannelser indenfor brancherne faldet fra 186 til 110. Det svarer til et fald på hele 41 procent, viser tal fra de to universiteter.

Fraregner man »coronaårene« 2020 og 2021, hvor ekstraordinært mange søgte ind på de videregående uddannelser, er udviklingen endnu mere tydelig.

Bo Jellesmark Thorsen, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, er bekymret.

- De unge menneskers efterspørgsel efter uddannelserne er slet ikke høj nok til, at vi kan opfylde samfundets behov, siger institutlederen til Effektivt Landbrug.

Grøn omstilling hitter ikke

Kristian Holst Laursen, der er studieleder på bacheloruddannelsen Naturressourcer på Københavns Universitet, oplever samme negative udvikling.

Han vurderer, at der generelt er alt for få unge, der interesserer sig for naturvidenskab og at arbejde med grøn omstilling.

- Det er et kæmpestort problem. For hvis der er for få, der begynder på bacheloruddannelsen, så bliver det jo yderligere fortyndet, når de bliver fordelt ud på de 8-10 kandidatuddannelser, som naturressourcestuderende efterfølgende vælger, siger Kristian Holst Laursen.

En af kandidatuddannelserne er Agriculture, der har erstattet den gamle agronom-uddannelse. Hvert år bliver der optaget cirka 40 på denne uddannelse, fortæller studielederen. Halvdelen af dem er udlændinge, som typisk finder andre job end i landbrugets rådgivningstjeneste.

- Tilbage er der måske 15-20 studerende, som er potentielle kandidater til at få arbejde i den grønne sektor. Og dem er der rift om fra mange andre virksomheder, også i medicinalbranchen – Novo Nordisk, osv. Desuden aftager kommuner, styrelser og ministerier en del af vores kandidater, lyder det fra Kristian Holst Laursen, som tilføjer:

- Jeg har fra rådgivningstjenesten hørt, at der i gennemsnit er 20 planteavlskonsulenter, der går på pension om året. Det kan vi i hvert fald ikke levere i nyuddannede kandidater.

Stigende pres

Imens tager den grønne omstilling i samfundet fart – og øger efterspørgslen efter de færdiguddannedes kompetencer endnu mere.

- De unge har simpelthen ufattelig mange jobmuligheder, når alle arbejdspladser fokuserer på grøn omstilling, som de gør lige nu, lyder det fra studielederen.

Der er også meget stor efterspørgsel efter studerende på økonomiske uddannelser, der er centrale for den grønne sektor og fødevareklyngen. Det gælder især den gamle jordbrugsøkonomi-uddannelse (der i dag hedder Master of Science in Agricultural Economics), fortæller Bo Jellesmark Thorsen, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

- Vi kan ikke få studerende nok i forhold til at dække efterspørgslen. Der er stort set ingen ledige kort tid efter, at de er uddannet, og både finansielle virksomheder og rådgivningen kontakter os løbende for at prøve at få fat i de studerende, allerede inden de når eksamensbordet, siger Bo Jellesmark Thorsen.

- De unge menneskers efterspørgsel efter uddannelserne er slet ikke høj nok til, at vi kan opfylde samfundets behov

Bo Jellesmark Thorsen, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Han oplever samme udfordring med universitetets uddannelse til miljø- og naturressourceøkonom.

- De store virksomheder og konsulentfirmaer efterspørger i stigende grad profiler, der kan understøtte fødevaresektoren med den grønne omstilling. Samtidig er der stor efterspørgsel fra kommuner, styrelser og ministerier i forhold til regulering af sektoren, fortæller institutlederen.

Kæmpe behov

Derudover savner universitetet studerende til bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi og den tilsvarende bacheloruddannelse i naturressourcer, bekræfter han.

Hvor længe har problemet stået på?

- Det har været stramt i flere år. Ledigheden er jo generelt meget lav i Danmark, især i de sektorer, der lige nu er udviklingsorienterede og omstillingspressede, men som også indebærer muligheder. Her mangler vi nogen, der kan hjælpe med den grønne omstilling i den grønne sektor, siger Bo Jellesmark Thorsen.

- De store virksomheder og konsulentfirmaer efterspørger i stigende grad profiler, der kan understøtte fødevaresektoren med den grønne omstilling

Bo Jellesmark Thorsen, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

På Aarhus Universitet genkender Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse, problemet med et for lavt optag af studerende på uddannelser, der er relevante for fødevareklyngen og den grønne sektor.

Universitetet har i flere år oplevet vigende optag af studerende på agrobiologi-uddannelsen, som består af en plante-, en fødevare- og en dyrelinje, fortæller han.

- De seneste år har optaget ligget et sted imellem 20 og 30. Og vi kan afsætte langt flere kandidater end det, lyder det fra prodekanen.

To nye uddannelser

Men det bliver der måske lavet om på nu. Universitetet har nemlig lavet agrobiologi-uddannelsen om til to nye uddannelser: Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab, som begge flytter fra lokaler på universitet i Aarhus til en ny uddannelsescampus i Viborg. Det sker i forbindelse med, at universitetet har oprettet en uddannelse til dyrlæge der.

- Det har vi gjort for at prøve at revitalisere hele området og komme ud af den vigende tendens, forklarer Finn Borchsenius om tiltaget.

Aarhus Universitet regner med på sigt at kunne optage 50 studerende på henholdsvis Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab.

Det er cirka tre gange så mange som hidtil.

- Vi har fået lavet en behovsanalyse, der viser, at vi sagtens vil kunne afsætte kandidaterne, og ud fra de foreløbige ansøgningstal ser det ud til, at i hvert fald dyrevidenskab-uddannelsen bliver fyldt op med studerende efter sommerferien, siger Finn Borchsenius.

Udvikling er ikke vendt

Har I så fået knækket den vigende tendens?

- Nej, jeg tror, vi skal regne med, at der fortsat er et stykke arbejde, der skal gøres for at vende udviklingen, siger Finn Borchsenius.

Han fortæller, at universitetet forsøger at gøre de to uddannelser mere attraktive ved at koble teorien i undervisningen sammen med de eksperimentelle faciliteter på Forskningscenter Foulum ved Viborg, der hører til Aarhus Universitet.

Desuden vil universitetet skabe et tæt samarbejde med erhvervslivet om projekter undervejs i uddannelsen.

I den grønne sektor og fødevareklyngen har man længe forsøgt at trække flere studerende til. Blandt andet har fødevarebranchen siden 2019 haft en fælles kampagneindsats, Future Food.

- Sammen med danske organisationer og virksomheder i hele fødevarebranchen kæmper vi for at få de skarpeste hænder og dygtigste hjerner til at bekæmpe klimaudfordringerne og samtidig sikre, at alle får mad på bordet, hedder det på kampagnehjemmesiden Futurefood.nu.

Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer blev der sidste år optaget 1.492 elever på relevante uddannelser for landbrugs- og fødevareerhvervet. Det er ifølge organisationen et fald på syv procent i forhold til året før.