På Astrup Gods udvikler man løbende jagtmulighederne for at skabe spændende jagtoplevelser i en 64 hektar stor dyrehave.
Gran, hvidtjørn, hyld, druehyld, fuglekirsebær, eg, ask og slåen. Det er blot nogle af de arter af træer og buske, der vokser i den 64 hektar store dyrehave på Astrup Gods ved Jyderup mellem Kalundborg og Holbæk.
Dyrehaven udgør en del af området Bjergsted-Bakker, der er fredet på grund af dets »herregårdslignende landskab«, som det er formuleret.
Det er herregårdsskytte på Astrup Gods, Lars Rolsted Nielsen, der viser rundt i den særdeles naturskønne dyrehave. Og dyr er der nok af. I løbet af kort tid ser vi både dådyr, krondyr og muflon.
Løbende udvikling af jagtmulighederne
- Vi driver selv jagten, men udlejer også pürchjagt på trofæer. Vores mål er løbende at udvikle jagtmulighederne i dyrehaven og skabe spændende jagtoplevelser, så det til enhver tid er spændende for jægere at komme her, fortæller Lars Rolsted Nielsen.
- Vi tilstræber en forårspopulation i dyrehaven på 75 dyr af hver af arterne dådyr, krondyr og muflon. Med dette antal dyr anslås indavlskoefficienten nemlig at være nul, forklarer den vestsjællandske herregårdsskytte videre.
Én gang om året udarbejder han en bestandsanalyse, hvor antallet af dyr af de tre arter tælles op, så godt som det er praktisk muligt. Herudfra tilrettelægges en afskydningsplan, så antallet af dyr kommer til at passe med den ønskede forårspopulation.
Dyrebestanden i dyrehaven fodres normalt ikke – bortset fra i meget hårde vintre, hvor der fodres med wrap-ensilage.
Væltede træer bliver liggende
- Medmindre de ligger direkte i vejen, får væltede træer lov til at blive liggende. På den måde sikrer vi, at naturen i vores dyrehave fremstår så autentisk som muligt. Og så er et stort, væltet træ jo et godt sted for eksempelvis biller, insekter og fugle, påpeger Lars Rolsted Nielsen.
Astrup Gods, der ejes af Henrik Schrøder, er på i alt 700 hektar og – udover jagt – drives planteavl og skovbrug. En del af Skarresø hører også til Astrup Gods, og her fiskes der forskellige ferskvandsfisk med ruse.
Efter aftale med de øvrige lodsejere omkring Skarresø drives der ikke jagt på søen – bortset fra et tidspunkt, hvor en bestand af skarver reguleres efter aftale med Naturstyrelsen.
I øvrigt ses der grågæs, canadagæs, mange forskellige svømmeænder og et hav af andre fugle ved søen. Endelig har der de seneste mange år været ynglende havørne
Professionelt drevet fasanpopulation
Det vestsjællandske gods har også en professionelt drevet fasanpopulation.
- Om foråret indfanger vi et passende antal fasanhøner- og haner og får æg ruget ud. Når vi har indsamlet og fået udruget æg, genudsætter vi avlsfuglene i naturen igen, fortæller Lars Rolsted Nielsen.
- Når vi modtager de daggamle kyllinger fra rugeriet, opdrætter vi dem selv i seks uger, hvorefter vi sætter dem ud i naturen. Her fodrer og passer vi dem frem til jagtsæsonen, der begynder 1. oktober og slutter 31. januar, oplyser Lars Rolsted Nielsen.