En gruppe blandt de landbrugere, der frivilligt har meldt deres jord ind i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, har taget initiativ til dannelse af »Foreningen af landbrugere i Nationalpark Kongernes Nordsjælland«.

Foreningen skal repræsentere nationalparkens private lodsejere i nationalparkens bestyrelse og øvrige organer med det formål at yde konstruktiv indflydelse på udvikling af nationalparken.

Initiativtagerne indbyder til et forberedende møde med efterfølgende stiftende generalforsamling onsdag den 13. september klokken 19.30 hos Esben Ingerslev, Heldgård, Kæderupvej 8 ved Helsinge.