Efter ganske store nedbørsmængder, ikke mindst den seneste uges tid, snerper det til i dele af landet for at nå den snarlige slåningsfrist for brak- og græsarealer. Fristen udløber i morgen, den 15. september. Årlig slåning af græs- og brakarealer er en betingelse for at modtage landbrugsstøtte til arealerne.

I hver sin pressemeddelelse gør både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug nu opmærksom på problemet.

Ifølge Landbrug & Fødevarer viser problemet med at overholde slåningsfristen, at det er på høje tid, Danmark revurderer sin snævre og ufleksible tolkning af EU-reglerne.

Brug for lempeligere krav

- I situationer som denne er der brug for lempeligere krav til hvilke aktiviteter, der skal være på arealet. Vi bør se på aktivitetskravet over en to-årig periode, hvilket også stemmer helt overens med EU-lovgivningen, og så ville alt jo være i orden, hvis arealet slås til næste år, siger Torben Hansen, planteformand i L&F.

Landbrug & Fødevarer foreslår over for Landbrugsstyrelsen, at reglerne vedrørende »force majeure og usædvanlige omstændigheder« fortolkes rummeligt, og man foreslår ligeledes at udskyde slåningsfristen. Ifølge Torben Hansen kan sidstnævnte dog ikke stå alene.

- Der er ingen garantier for, at det kan sikre de udfordrede landmænd. Vi kan jo risikere, at det varer længe, før man igen kan færdes på de ramte arealer. Og det må under ingen omstændigheder medføre en forsinkelse i udbetalingen af landbrugsstøtte, siger han.

Sendt brev til styrelse

Fra Bæredygtigt Landbrug har chefjurist Nikolaj Schulz skrevet et brev til Landbrugsstyrelsen for at gøre opmærksom på problemerne med forsumpede og våde marker. Her nævner han, at især de vandløbsnære arealer er en meget stor udfordring for BL’s medlemmer.

- Hvis der kommer kontrol på arealerne, risikerer vores medlemmer at få underkendt de vandlidende arealer som støtteberettigede. Et kontrolbesøg fra jer vil formentlig resultere i nedsættelse af landbrugsstøtten og tilhørende betalingsrettigheder samt eventuelt en ekstra sanktion, hvis det samlede areal er tilstrækkeligt stort, hedder det i brevet til direktøren.

Nikolaj Schulz mener, at efterårets kontrol med sikkerhed vil resultere i en række unødige klagesager, medmindre Landbrugsstyrelsen lader tvivlen komme landmanden til gode. Han opfordrer desuden Landbrugsstyrelsen til at tage fat i KL og kommunerne:

- Der må simpelthen tages højde for den presserende problemstilling vedrørende kommunernes dårlige vandløbsvedligeholdelse, forklarer Nikolaj Schulz.