Demolandmænd: Kvælstoffikserende bakterier bliver en fast del af strategien i raps
Flere landmænd rundt om i landet har ifølge Syngenta fået øjnene op for den kvælstoffikserende bakterie Vixeran til deres raps. - Efter flere års storskalaforsøg oplever landmænd fortsat merudbytter i deres raps. Derfor vælger flere af dem nu at behandle hele arealet med den kvælstoffikserende bakterie, forlyder det.
- Jeg har haft to forsøgparceller med Vixeran i år med merudbytter på henholdsvis 250 og 750 kg pr. hektar. Derfor kommer der Vixeran ud på hele rapsarealet til næste sæson, det er jeg ikke i tvivl om, fortæller planteavler Jan Skovhøj fra Sydfyn. Foto: Syngenta
Flere landmænd tager nu brugen af kvælstoffikserende bakterier i blandt andet raps til sig. En af de landmænd, der har oplevet effekten af at anvende kvælstoffikserende bakterier på egen mark, er planteavler Jan Skovhøj fra Sydfyn, der har testet Vixeran gennem tre sæsoner.
Til den kommende sæson er han ikke i tvivl om, hvordan strategien skal skæres for hans rapsmarker.
- Jeg har haft to forsøgparceller med Vixeran i år med merudbytter på henholdsvis 250 og 750 kg pr. hektar. Derfor kommer der Vixeran ud på hele rapsarealet til næste sæson, det er jeg ikke i tvivl om. Alle 120 hektar med raps skal behandles, fastslår han.
På Jan Skovhøjs bedrift indgår Vixeran som et supplement til afgasset gylle fra et biogasanlæg. Gyllen gives både inden såning og igen i foråret. Og hvis der er behov, suppleres med handelsgødning.
Med Vixeran i markplanen vil han nu afprøve, om det er muligt at reducere kvælstoftilførslen en smule uden at miste udbytte.
- Jeg prøver et led med mindre gødning for at se, om jeg kan opnå tilsvarende resultater. Det er vigtigt for mig, at det både kan betale sig økonomisk og passer ind i en bæredygtig planteavl, fortæller han.
Merudbytterne kan mærkes
Hos Andreas Petersen, der er driftsleder på Svenstrup Gods, har Vixeran også gjort indtryk.
På de parceller i rapsen, hvor der blev tilført Vixeran, lå udbyttet 450 kg højere end gennemsnittet i år.
Han fortæller om tilsvarende merudbytter i 2024.
- Sidste år var merudbyttet i rapsen 500 kg pr. hektar. Vi havde et lidt lavere gennemsnitsudbytte i år, men effekten af Vixeran var stadig tydelig, siger Andreas Petersen.
Han planlægger derfor at behandle med Vixeran på hele rapsarealet fremover. Det bliver dog med enkelte striber uden, for at kunne følge effekten tæt år for år.
- Jeg ønsker at blive klogere på brugen af biologiske midler afhængigt af sæson og vejr. Vi skal stadig kunne se en systematik i effekten. Men hvis jeg ser merudbytter i den størrelsesorden hvert år, så bliver det ved med at være en fast del af strategien. Udbyttet er det, der tæller, understreger han.
Ifølge Syngenta er kvælstoffikserende bakterier et effektivt værktøj til at sikre plantetilgængeligt kvælstof igennem sæsonen. Arkivfoto
Bakterier, der arbejder hele sæsonen
Det er vigtigt, at rapsen ikke er sulten efter kvælstof undervejs i vækstsæsonen.
Ifølge Syngenta er kvælstoffikserende bakterier et effektivt værktøj til at sikre plantetilgængeligt kvælstof igennem sæsonen.
- Vixeran indeholder bakteriestammen Azotobacter salinestris, som lever i og omkring planternes rødder. Den binder kvælstof fra luften og gør det tilgængeligt for planten. Det betyder, at rapsen får en stabil tilførsel af kvælstof gennem hele vækstsæsonen. Det er især vigtigt, hvis der i perioder skulle være underskud af tilgængeligt kvælstof for planten, forklarer Jesper Yngvesson, Technical Manager Nordics hos Syngenta.
Det biologiske middel har stort potentiale til at supplere en fornuftig strategi, fremhæver han.
- Vores demolandmænd er blevet skarpe til at inkludere Vixeran i deres strategi, og i samarbejde med dem bliver vi hele tiden klogere på brugen af biologiske midler og deres effekt under danske forhold. Vi følger stadig udviklingen og landmændenes erfaringer tæt, så vi kan få det optimale ud af de biologiske midler, slutter Jesper Yngvesson.
