Øvelse gør mester – og klar til dyrskue
115 forberedte sig med klar-parat-dyrskue på Teestrup 4H-gård til årets Børn & Dyr på Bregentved.
Som optakt til Børn & Dyr på Bregentved, der finder sted den første weekend i juli, havde 115 børn og voksne valgt at deltage i klar-parat-dyrskuedag på Teestrup 4H-gård ved Haslev.
- Deltagerne var igennem forskellige workshops, hvor de blandt andet lærte om sygdomme hos dyrene, racer, seletøj og hvordan man viser sit dyr frem for dommerne til dyrskuet, fortæller Sille Eskildsen fra Mern 4H ved Vordingborg.
Hun er tovholder på klar-parat-dyrskue og er glad for den store opbakning til arrangementet, hvor omkring 30 børn havde meldt sig til at lære mere om kaniner, og der blev øvet både almen viden og øvet kaninagility.
De deltagere, som interesserede sig for hunde, katte eller kalve deltog blandt andet i workshops om sundhed og sygdom med dyrlæge Tina Skovgaard. Her lærte de om forebyggelse, symptomer og behandling af de mest almindelige sygdomme inden for dyrearten.
Læs mere i næste uges udgave af LandbrugØst op vores hjemmeside.







































