Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der er Hedeselskabets protektor, var i går med til at fejre foreningens 150 års jubilæum.

Det skete i forbindelse med årsmødet, der blev afholdt på hovedkontoret i Viborg.

Næstformand for bestyrelsen og formand for repræsentantskabet Jørgen Skeel bød dronningen velkommen inden årsmødet. 

Sidst dronningen besøgte hovedkontoret i Viborg var i 1999, hvor hun var med til at afsløre en bronzestatue af E.M. Dalgas, der var medstifter af selskabet og samtidig den første direktør i selskabet, der opdyrkede den vestjyske hede.  

Fejrer jubilæum i et år

Dronningens besøg er kun en ud af mange jubilæumsaktiviteter i løbet af 2016.

Blandt andet arrangeres der flere forskellige medlemsarrangementer, festivaler, konkurrencer med mere.

Samtidig kører en bil og trailer pakket med Hedeselskabets 150-årige historie gennem Danmark og besøger blandt andet en række udvalgte uddannelsesinstitutioner.