Roden Invest A/S har et overskud på 94 millioner
Det danske investeringsselskab, Roden Invest A/S, har netop afholdt generelforsamling og resultatet blev et overskud på 94 millioner kroner efter skat.
Selskabet blev i oktober 2015 solgt til en tysk investeringsfond – og netop nu med baggrund i salget, er alle værdier realiseret, hvorfor de 145 aktionærer i Roden Invest A/S har fået udbetalt 85% af salgssummen. De resterende deponerede 15% af salgssummen vil blive udbetalt inden for 1. år
Roden Invest A/S startede opkøb af jord i den østlige del i Rumænien mellem Bukarest og Sortehavet i 2006-2009. Arealet som nu er solgt er i alt på 6.700 hektar.
Strategien har været at opkøbe jord for den indskudte aktiekapital, samt at udleje jorden til de lokale rumænske landmænd.
Oprindelige var investeringshorisonten kortere, men bestyrelsen er tilfredse med, at man har fastholdt den oprindelige strategi, samt at de tre rumænske selskaber nu er solgt.
Vi har hele tiden haft en klar strategi om, at vi ville sælge jorden inden for en overskuelig årrække, og vi er glade for, at salget er lykkedes med et godt afkast, siger bestyrelsesformand Søren Villumsen.




































