En fremgang i forhold til sidste år på 4.361 gæster, men dog et stykke fra rekord-besøgstallet i 2014 på 53.428. Arrangørerne af dette års Landsskue i Herning kan alt i alt være tilfredse med publikumsopbakningen fra gæsterne, der besøgte skuet jævnt over de tre dage.

På finaledagen lørdag fandt Landsskuet blandt andet Danmarks Smukkeste Malkeko. Konkurrencen blev suverænt vundet af den sortbrogede Miss Holstein fra Erik Hansen i Rødding, der fik topkarakterer fra alle dommere.

Også blandt kødkvæget fandt Landsskuet de bedste dyr på tværs af racerne. Bedste tyr blev den halvandet år gamle Hereford-juniortyr Moeskjær Compass (billedet) fra Moeskjær Polled Hereford ved Randers. Tyren vejer 937 kilo. Bedste kødkvægsko blev Blonde d'Aquitaine-koen Fonda fra Gydegaard ved Arden. Den seks år gamle ko med kalv vejer 1194 kilo.