Bliv opdateret hos LDM
På Varde Mælkefestival deltager Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, både med stand og som arrangør af to indlæg i speakers corner.
Palle Jacobsen, LDM, vil levere et af sine levende indlæg om udviklingen i markederne for foder, korn og renter.
Keld Winther, LDM, deltager med et indlæg om vendingen i mælkemarkedet, hvordan vi er kommet hertil, og især er det jo interessant, hvor hurtigt han vurderer, at udviklingen mod en højere afregningspris vil gå.
Mød bestyrelse og ansatte
På LDM-standen kan man både møde formand, bestyrelsesmedlemmer og ansatte på sekretariatet og få en snak om foreningens indsats.
Om fredagen inviteres medlemmer af foreningen på frokost. Billetter kan afhentes på standen overfor speakers corner, og skulle man ikke være medlem, så har LDM både dankortmaskine og et godt medlemstilbud med.











































