Roedyrkning kan være en kompliceret produktion. Især hvis man skal begynde på det uden at have prøvet det før.  

Derfor har Svend Aage Christiansens Maskinstation udviklet et koncept, hvor de tilbyder dyrkning af roer til en fast pris fra jord til foderbord eller biogasanlæg. 

Blandt andet dette vil der blive orienteret om onsdag 12. oktober, hvor maskinstationen sammen med Agri Nord og DLF afholder en roedemonstration hos Kristian og Thomas Kjær på Vrejlev Møllevej i Vrå. 

Samensilering og opbevaring 

Ved demonstrationen vil processerne omkring optagning af roer vises frem, ligesom der demonstreres rensemetoder, henholdsvis tør og våd rensning af roerne. 

DLF vil orientere om roesorter, og hvordan roedyrkning kan blive en ganske sikker grovfoderafgrøde – også i Vendsyssel. 

De særlige forhold, der skal tages hensyn til, når roerne skal anvendes til biogas, belyses. Og tilsvarende, når der er tale om foderroeproduktion. 

Nyere erfaringer med ensilering af roer og samensilering med majs og halm bliver berørt, ligesom der kommer fokus på, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre at etablere en hensigtsmæssig opbevaring af roerne hele året.

Læs mere i næste uges LandbrugNord