Scor en ejendom og et salg
LandbrugsMatch er et nyt tilbud til potentielle købere og sælgere – første netværksmøde gennemføres torsdag 10. november
handel med landbrugsejendomme, siger erhvervsjurist Ellen Bruun Andresen, LandboSyd.
Målsætninger skal afklares, og potentielle købere og sælgere skal tæt på hinanden, forklarer hun og har derfor sammen med kollegaen Lars Bukhave, som er driftsøkonomirådgiver, udviklet LandbrugsMatch.
- Vi tilrettelægger et forløb med mindre netværk, hvor købere og sælgere får mulighed for at udvikle kompetencer sammen og individuelt - inden for strategi og planlægning. Dermed skabes de mål, der kan give grundlag for succes,” siger Ellen Bruun Andresen.
Overvej blød og hård side
Hun mener, at et generationsskifte ikke alene skal være aldersbetinget, men bør overordnet være båret af virksomhedens livscyklus – hvis virksomhedens værdi skal opretholdes.
Markedsmæssige, økonomiske, juridiske og personlige forhold spiller en rolle. Overordnet skal der overvejes på den bløde og hårde side. Den bløde side handler om ejerens og familiens fremtidige liv, personlige forhold, helbred, og hvordan en ny hverdag skal se ud. Den hårde side handler om faktorer som den markedsmæssige situation, økonomi og jura.
- Hvis du ikke tager aktivt stilling til dit eget liv og får det bedste ud af det, ja så kan du kun bebrejde dig selv, siger Ellen Bruun Andresen.
Potentialet skal udvikles
Det kræver overblik at lede en virksomhed. Ved at samarbejde er det muligt at fordele arbejdsopgaverne og evnerne bedst muligt. Dermed drager begge parter nytte af hinandens forskellighed til at fremtidssikre virksomheden. Potentialet i de mellemstore ejendomme skal udvikles i fællesskab for at skabe en højere værdi. Ved at samarbejde og bruge hinandens viden på de rigtige tidspunkter undgår man at bruge unødig energi på at arbejde i den forkerte retning, forklarer Ellen Bruun Andresen.
Første skridt i LandbrugsMatch er, at få deltagerne til at kigge indad – og sætte ord på, hvad de ønsker i deres liv. Det kan ske torsdag 10. november kl. 19.00 – 22.00, hvor LandbrugsMatch tager fat på mulighederne, inspirerer og giver mulighed for at lave netværk.
Et eksempel
Mange unge arbejder som driftsledere eller lignende og kan ikke få finansieret køb af en ejendom på eksempelvis 400 ha – og har måske heller ikke lyst til at starte så stort.
Samtidig er mellemstore landbrug svære at sælge i det aktuelle marked. Men hvis potentielle købere og sælgere klarlægger værdier, ønsker og evner, er der mulighed for at løfte bedriften til et højere niveau og give ejendommen mere potentiale – for begge.