Fornuftsstyret mineralkøb til kvægbesætningen
Er der streng faglighed bag dit valg af mineralblanding - og hvornår har du sidst tjekket markedet for den bedste pris, spørger Mette Fjordside og Morten S. Thomsen, Sagro Kvæg, der har skrevet følgende:
Mineraler, vitaminer og tilsætningsstoffer er helt uundværlige, men markedet er præget en del af lykkeriddere og dygtige sælgere, som forhandler den rene ”magi”.
I Sagro Kvæg har vi uvildige specialister, der kender årsag og virkning, og den ekspertise stiller vi nu til rådighed.
For fakta er, at der i dansk kvægbrug bruges rigtig mange penge - og ofte for mange - på mineralblandinger. I gennemsnit købes mineraler og vitaminer for 550 kr. pr årsko, men spredningen er stor, fra 250 kr. pr. årsko til over 1.500 kr. Uanset hvad dit niveau er, vil der i de fleste tilfælde være penge at spare ved at få tilbud hjem på mineraler.
Sagro Kvæg har udviklet et nyt værktøj, der hjælper dig til at få mineralblandingen til den rigtige pris. Vi sætter ordren i udbud hos 2-3 leverandører – præcis som man gør ved byggerier og andet. Den metode bliver nu anvendt af flere.
Men vi går et skridt videre. Vi spidser nemlig pennen ekstra, når vi vurderer behovet i den konkrete besætning. Hvilke mineraler er der brug for set i forhold til de udfordringer der er i besætningen, og i hvilken mængde. Og især… hvilket behov er der for organiske forbindelser af f.eks. selen eller zink.
Samtidig vurderer vi behovet for øvrige tilsætningsstoffer, såsom gær eller andet i hver besætning, til hver dyregruppe.
På den måde har vi allerede inden blandingen sendes i udbud taget stilling til både kvantitet og kvalitet af det enkelte mineral. Dermed sikres sammenlignelige priser på de tilbud, der kommer hjem. Så er det op til dig som landmand at vælge den billigste – eller den leverandør du helst vil handle med.
Når du sammen med os sender mineraler i udbud, får du et bedre grundlag at træffe beslutning på. Forud for udarbejdelse af udbudsmateriale har vi besøgt din besætning og fået en snak med dig om dine iagttagelser for at danne et billede af, hvad der er behov for at have særligt fokus på, nær det gælder mineralbehovet i din besætning.
Vi vurderer dit nuværende omkostningsniveau til mineraler, og ud fra de tilbud der kommer tilbage beregner vi en evt. gevinst ved at skifte til den blanding, vi anbefaler.
Sidst men ikke mindst sikrer et udbud og en efterfølgende aftale med en af leverandørerne, at du til enhver tid ved, hvad du har købt, hvor meget, i hvilken periode, og hvordan det skal leveres. Se mere på www.sagro.dk.