Åbent Hus i 11 limousinebesætninger
Traditionen tro afholder Dansk Limousine Forening åbent hus i en række limousinebesætninger fordelt over hele landet.
I alt 11 besætninger, der varierer i størrelse fra 3 til 30 moderdyr, slår denne gang stalddørene op for besøgende, når Dansk Limousine Forening åbent hus landet over.
Arrangementet er fordelt på to lørdage:
I område Midtjylland og på Fyn: lørdag den 28. januar 2017 kl. 10-16
I område Nordjylland, Sydjylland samt på Sjælland: lørdag den 4. februar 2017 kl. 10-16
Alle interesserede – herunder også forbrugere – er meget velkomne til at besøge besætningerne. De 11 værter vil med stolthed vil vise rundt og fortælle om deres dagligdag med limousiner, og om hvorfor de hver især har valgt netop limousineracen, der stammer fra Frankrig og er den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark.
Ved åbent hus arrangementerne kan landmænd hente inspiration og udveksle erfaringer i stor stil, for ikke to besætninger er ens, og limousinehold kan gribes an på mange måder. Der er noget at komme efter både for dem, som søger inspiration til arbejdet med dyrene i dagligdagen, for dem som ønsker inspiration til avlsarbejde eller byggeri, og for dem som overvejer selv at starte limousinebesætning op.
Forbrugere kan se hvorledes entusiastiske landmænd passer de limousiner, der i sidste ende giver oksekød i særklasse til de ekstra kvalitetsbevidste forbrugere.
Navne og adresser på åbent hus værterne følger herunder.
Besætningerne vil snarest blive præsenteret under NYHEDER på Dansk Limousine Forenings hjemmeside www.dansklimousine.dk
Sjælland 4/2-2017 | Ågårdens Limousine, Næstvedvej 19, 4720 Præstø |
Fyn 28/1-2017 | Skovlyst Limousine, Assensvej 20, 5683 Haarby |
Nordjylland 4/2-2017 | Østergaard Limousine, Krogsdamvej 68, 9352 Dybvad |
Nejst Limousine, Nejstvej 125, 9382 Tylstrup | |
Søren Christiansen, Bastholm Møllevej 282, 9760 Vrå | |
Tangsgård Limousine, Tangsgårdsvej 123, 9800 Hjørring | |
Midtjylland 28/1-2017 | Maren og Jens Anton Nørremark, Finderupvej 37, 6920 Videbæk |
Poul Andersen, Lysgårdvej 38, 7480 Vildbjerg | |
Verner Josefsen, Nybogårdvej 1, 7480 Vildbjerg | |
Sydjylland 4/2-2017 | Jens Frøsig, Hillerup Engevej 15, 6770 Ribe |
Jes Schneider, Haderslevvej 145, 6770 Ribe |





































