Nytårskur med politisk indslag
Der var – naturligvis – både kransekage og champagne til de fremmødte, da FMR Maskiner i Nykøbing Falster inviterede til nytårskur, hvor der var indlæg fra leverandører og gennemgang af deres maskinprogram.
Særlig inviteret var Dansk Folkepartis folketingsmedlem René Christensen, der også er 1. viceborgmester i Guldborgsund Kommune, og har flere udvalgsposter, der har stor betydning for landbrugserhvervet.
De tilmeldte kunder fik en god debat med René Christensen, der opfordrede til at få implementeret landbrugspakken inden et eventuelt regeringsskifte, og tillige anbefalede landbruget at udnytte den politiske velvilje, der er i øjeblikket.
Efter debatten forlod deltagerne FMR Maskiner hjem med et lidt mere positivt syn på landbrugets situation og en god oplevelse rigere.










































