Bedre scanning af kød skal fremme den danske eksport
Innovationsfonden har investeret 5 millioner kr. i udviklingen af ny røntgendetektor, der skal scanne danske fødevarer i en sådan grad, at de bliver endnu mere attraktive på eksportmarkederne.
- Selvom det ikke er farligt, at indtage så små fremmedlegemer (ca. 1mm), er der på visse eksportmarkeder krav om en meget høj kødkvalitet. Ved at øge røntgenscannernes følsomhed kan vi gøre det finmaskede net, der i forvejen er i fødevareproduktionen endnu mere finmasket. Eksisterende udstyr kan allerede i dag minimere risikoen for, at farlige materialer som metaller og glas ikke ender ude hos forbrugerne. Men uønskede organiske materialer som papir, træ og små knoglestykker kan ikke opfanges af det eksisterende røntgenudstyr, siger projektleder, Lars Bager Christensen, der er seniorspecialist ved Danish Meat Research Institute på Teknologisk Institut.
Ved at tilgodese eksportmarkedernes stigende krav til kødkvalitet, sikrer scanneren, at der kommer færre tilbagekaldelser af forurenede fødevarer. Over 25 % af forbrugerklagerne på vigtige eksportmarkeder handler om fund af de små fibermaterialer. Derfor anslås det også, at markedet for den nye type scannere er så stort, at der forventes en omsætning på 100 millioner kr. for den opstartsvirksomhed, der er det planlagte resultat af projektet.
Projektet udføres af Danish Meat Research Institute på Teknologisk Institut, Niels Bohr Instituttet, DTU Nanotech samt en bred vifte af fødevareproducenter og –leverandører.
Fakta
Stigende krav fra både myndigheder og forbrugere skaber en efterspørgsel efter teknologi, der kan screene fødevareprodukter for uønsket fremmed materiale.
Nuværende X-ray systemer opfanger ikke lette og fiberholdige materialer, og kan derfor ikke detektere de helt små fremmedlegemer af disse materialer i fødevarerne. Dark field detektoren er den eneste teknik til rådighed, der ved at udnytte, at røntgenstråler er elektromagnetiske bølger på linje med synligt lys, kan opfange fibermaterialerne. Der optræder således de samme brydningseffekter i scannerens modtager, som kendes fra almindelig optik. Effekterne er dog væsentlig svagere ved røntgenbølgelængder, og modtageren skal derfor indrettes med særlige røntgendiffraktive elementer, som gør den i stand til at opfange de svage effekter. Således bliver det muligt med hurtig røntgenteknik at opnå en følsomhed overfor små vævsforskelle.
Det centrale tema for projektet bliver at bygge de følsomme elementer med en tilstrækkelig stabilitet, robusthed og pris, som gør dem anvendelige i den meget omkostningsfølsomme fødevareindustri.