Johs. Mertz og Kverneland laver aftale om salg af redskaber i Nordsjælland
Med baggrund i de store ændringer der er sket og fremadrettet vil komme på salget af redskaber har Mertz og Kverneland indgået aftale omkring salget af Kverneland produkter i Nordsjælland.
Mertz har i mange år solgt og serviceret Kverneland produkter fra afdelingerne i Ringsted, Faxe og Maribo. Derfor er det naturligt at det er Mertz der udvider området fortæller salgsansvarlig fra Kverneland, Troels Pontoppidan. Mertz har allerede kompetencerne omkring service, salg og reservedele så kunderne også i Nordsjælland kan føle sig trygge.
Kverneland dækker behovet
– Med Kverneland som leverandør i den nordlige del af Sjælland, kan vi tilbyde en meget bred pallette af redskaber, dels til hobby landmanden med 5 hektar, men i høj grad også til den professionelle landmand med tættere på 1000 hektar, og det er jo den diversitet vi skal dække i det Nordsjællandske område, lyder det fra direktøren ved Mertz Christian Holst
Langt fra gården – men alligevel tæt på landmanden.
Mertz tilbyder som de eneste på Sjælland, og vel nok i Danmark, leverancer af slid- og reservedele direkte hjemme på kundens adresse. Kunden skal blot bestille via telefon og delene bliver leveret næste dag inden kl. 7.00. Mertz har med den volumen der sælges i sit område altid et stort lager af maskiner inden for jord, græs og plantepleje, samt alle reservedele og sliddele til at holde disse maskiner kørende.
Lokal sælger.
Til at varetage salget har Mertz ansat Søren Pram Nielsen. Søren har mange års erfaring fra maskinbranchen og er bosat ved Roskilde. Søren er tilknyttet Faxe afdelingen der ud over Kverneland også varetager salget af Case IH produkter. Søren vil være kørende i området og vil komme rundt og præsentere Kverneland og hvad Mertz kan tilbyde.





































