Franske landejendomme som dansk landbrugsinvestering
Frankrig er stadig en interessant mulighed for landbrugsinvesteringer, lyder budskabet fra virksomheden Andersen Group, Kolding.
Fransk landbrug var før den globale finanskrise en investeringsmulighed med stort fokus. Denne mulighed er stadig tilstede, dog synes den være en smule ”glemt”, lyder det fra ejendomsformidler Søren Andersen, Andersen Group, Kolding.
Han tilføjer, at fransk landbrug er en mulighed for langsigtet investeringer, med en konjunkturgevinst på sigt, og et rimeligt afkast. Historisk set, har der over de seneste 10 år været en årlig konjunktur tilvækst på 4 – 5 procent per år (kilde: http://www.le-prix-des-terres.fr/)
- Trods danske jordprisers fald fra tinderne, så er jordprisen fortsat væsentlig lavere per hektar i Frankrig. Vi taler her om traditionel agerbrug, da arealer med vin, og især Champagne ligger langt over, selv danske hektar priser, forklarer Søren Andersen.
Fransk landbrug har tradition for forpagtninger, både korte og lange aftaler. Op mod 80 procent af franske landbrugsejendomme er således ejet af investorerne, og drives af forpagtere.
- Dette kan blandt andet skyldes at man i Frankrig ikke har et realkredit system, som vi kender det i Danmark. Hvilket så også betyder at franske landmænd ikke er helt så gældtyngede som de danske. Dette er måske også noget af forklaringen på at de enkelte brug heller ikke har betydeligt ”vokseværk”, men klarer sig med mindre arealer i omdrift, forklarer Søren Andersen.







































