Sidste år kunne Dansk Slægtsgårdsforening fejre sit 75-års jubilæum. En forening med 14 lokalkredse, som arbejder for at bevare de danske slægtsgårde og udbrede kendskabet til dem.

På landsplan er der omkring 1.100 medlemmer, og det er en unik forening, da den ifølge landsformand Gunhild Olesen Møller, Mors, er den eneste af sin slags i verden.

Opstarten af foreningen tilbage i 1941 er Gunhild Olesen lidt usikker på, og ud over en gruppe menneskers interesse for gårde, som gik videre i slægten, mener hun også, at stiftelsen havde en anden mere hemmelig oprindelse. 

Foreningen gav et dække

- Det var under krigen og dem der startede foreningen op, var indblandet i modstandsbevægelsen. Med foreningen havde de pludselig et dække over at kontakte hinanden, fortæller hun.

Dengang var formålet at bevare slægtsgårde i familiens eje, et formål, som ikke længere kan opfyldes.

- Vi ved godt at der bliver færre og færre landbrug og samtidig er det ikke så almindeligt mere, at gården går i arv, siger Gundhild Olesen Møller.

For at man kan kalde sin ejendom en slægtsgård skal den være minimum 75 år gammel eller have været i slægtens eje i minimum tre generationer. 

Alle kan blive medlem

Om man har en slægtsgård eller ej, er ikke afgørende for et medlemskab i foreningen. Alle kan blive medlem, og det koster 300 kroner om året. Som medlem får man medlemsbladet »Slægtsgården«, der blandt andet skriver om forskellige slægtsgårdes historie.

Dansk Slægtsgårdsforening har tilknyttet to ejendomskonsulenter, der kan yde rådgivning ved handler, generationsskifte, testamenter og låntagning.

Her ud over har foreningen et arkiv på Gammel Estrup Landbrugsmuseum, hvor der er fri adgang til. Her er blandt andet forskellige slægters samlinger, fortællinger fra gården, billeder og så videre.