Årets maskine for landmænd
Hvert år udnævnes »Machine of the Year« i Europa. Dels på Sima-landbrugsudstillingen i Paris i de ulige år og senere i år - til november på Agritechnica – udnævnes »Machine of the Year 2018«.
Den konkurrence, hvor repræsentanter fra 17 af Europas ledende landbrugsmagasiner udnævner prædikatet »Machine of the Year« i en række kategorier, landbrugsmaskiner til forskellige formål og traktorer i forskellige størrelseskategorier, har en lang række vindere.
»Machine of the Year« udnævnelserne blev etableret tilbage i 1997 og gives hvert andet år under afholdelsen af Agritechnica i november måned, hvor det udnævnelsen gælder det næstkommende år med lige årstal. Siden 2015 er det besluttet at indføre at indføre anerkendelsen på ulige år, og derfor er der indført udnævnelser på Sima-landbrugsudstillingen i Paris for ulige årstal.
14 maskiner i hver sin kategori fik »Machine of the Year« udnævnelsen i 2016. Op til 2017-udnævnelserne blev i alt 70 tekniske nyskabelser nomineret for juryen, og heraf er der udvalgt 17 kategorier, der i 2017 får lov til at bære prædikatet »Machine of the Year«.
Lille Valtra
Blandt traktorerne fik Agco en særlig opmærksomhed til 2017-udnævnelserne i »Machine of the Year« på Sima. Både i kategorien af små landbrugstraktorer og traktorer i mellemstørrelse løb selskabet nemlig af med sejre.
Blandt de mindste traktorer fik Valtras nye 4A-serie hæderen, der blev markeret under Sima i Paris i den forløbne uge.
Mellemstor MF
I kategorien af mellemstørrelsestraktorerne blev det ligeledes en Agco-produceret traktor, en Massey Ferguson 6718 S-traktor.
Vicepræsident i Agco-ledelsen, Thierry Lhotte, der tillige er topchef for Massey Ferguson i Europa og Mellemøsten, er stolt.
- Det er en stor ære at få denne traktor anerkendt på denne måde, og jeg er meget stolt over det arbejde med design og produktion, hele teamet på fabrikken i Beauvais (Frankrig, red.) har bidraget med. Med 200 hk er MF 6718 S den mest manøvredygtige og effektfulde firecylindrede traktor på markedet, der samtidigt præsterer en sejtrækningsevne som en sekscylindret motor, siger han.
MF-marketingdirektør Campbell Scott tilføjer, at MF 6718 S, udover sit bemærkelsesværdige design, også har et særdeles attraktivt vægt/effekt forhold, hvilket tillader en nyttelast udover det sædvanlige.







































