Vanetænkning skal udfordres
Det er spændende tider i landbruget. Flere års indtjeningskrise har igangsat en historisk omstilling i erhvervet, som kan få afgørende betydning for fremtidens landmænd.
Overalt popper nye spændende fødevarer og smagsoplevelser op. Produkter som hømælk, poppelgrise og ældgamle kålsorter kæmper om pladsen i supermarkederne, og nu skal fremtidens landmænd lære at spotte de nye tendenser og udnytte dem til deres fordel.
- Fremtidens landmænd skal ud at møde forbrugerne. De skal ud på den anden side af stalddøren, snakke med folk, lytte og undersøge, hvad det er for fødevarer, der er brug for. Det er jo ikke nogen naturlov, at der skal produceres mælk eller grise på en gård, bare fordi ens far og farfar har produceret mælk eller grise, siger Birthe Egdal, som underviser i strategi og virksomhedsudvikling på Dalum Landbrugsskole.
Den tætte kontakt til omverdenen er en vigtig del af undervisningen på agrarøkonomstudiet, og den er ikke længere forbeholdt nicheproducenterne. Uanset hvilken type landbrug man vil drive, er mødet med omverdenen vigtigt, fordi det kan åbne de unges øjne for helt nye muligheder på bedrifterne og give de kommende landmænd et langt større ejerskab og en stolthed over de fødevarer, de producerer.
- De unge landmænd er superdygtige håndværkere, og de brænder virkelig for erhvervet. De har alle forudsætninger for at få succes, hvis de lærer at matche al deres viden og erfaring med mulighederne på den enkelte bedrift og forbrugernes efterspørgsel efter nye spændende fødevarer og smagsoplevelser, siger Birthe Egdal.
Hun understreger, at fokus på alternative drifts- og produktionsformer ikke må opfattes som en kritik af det eksisterende landbrug.
- Vi kan godt lide traditioner, men vi bryder os ikke om vanetænkning. Med respekt for fagligheden sætter vi en ære i at udfordre elevernes tankesæt og udvide deres horisont, siger hun.
