Økonomikonsulent anbefaler større fokus på fremstillingsprisen
Det er vigtigt at have kritisk fokus på kapacitetsomkostningerne, der ikke er regnet med i dækningsbidraget, men påvirker fremstillingsprisen pr. kg EKM betragteligt.
Der kan være meget at hente for mange mælkeproducenter ved at fokusere på fremstillingsprisen på et kg EKM. Det pointerer økonomikonsulent Zwanita Reinders fra Østdansk Landboforening.
- Tidligere samlede interessen sig udelukkende om ydelsen og dækningsbidraget. Men her er de vigtige kapacitetsomkostninger til eksempelvis vedligeholdelse og maskinstation ikke regnet med. Og de påvirker nu engang fremstillingsprisen pr. kg EKM – og dermed tallet på bundlinjen – betragteligt, forklarer Zwanita Reinders.
- Afvigelserne i kapacitetsomkostningerne stikker virkelig ud, når vi foretager benchmarking, der i øvrigt viser en aktuel fremstillingspris på gennemsnitligt 2,46 kroner pr. kg EKM for de, der er med. Der kan ofte være meget at hente ved at have kritisk fokus på kapacitetsomkostningerne, siger hun.
Mange lukningstruede
Det giver, ifølge økonomikonsulenten fra Østdansk Landboforening, god mening i denne tid, hvor hun vurderer, at op mod 25 procent af mælkeproducenterne stadig er lukningstruede – også selv om aconto afregningsprisen på mælk siden sidste sommer er steget fra 1,86 kroner pr. kg mælk til nu 2,65 kroner med højeste kvalitetstillæg.
Stigningen i mælkeprisen betyder, at en bedrift med blot 100 årskøer nu typisk får omkring 800.000 kroner mere hjem for mælken om året.
Ifølge Zwanita Reinders har den pæne stigning i mælkeprisen ført til, at det nu kører godt for mange mælkeproducenter – efter et 2016, hvor gennemsnits-mælkeproducenten kørte med røde tal på bundlinjen.
Gælden tynger
- Som jeg ser det, er der ikke nogen klar sammenhæng mellem bedrifternes størrelse og den økonomiske situation hos mælkeproducenterne. Derimod tegner der sig et tydeligt billede af, at de bedrifter, hvor gælden er størst, samtidig er dem, der har de største økonomiske problemer, fortæller Zwanita Reinders.
Hun påpeger, at det typisk gælder de mælkeproducenter, som foretog store investeringer i de gode år op til finanskrisen. Også selv om de er fagligt dygtige.
- De såkaldte swap-aftaler, der faktisk blev markedsført som en finansiel sikkerhedsforanstaltning, fordi rentesatsen på de pågældende lån blev låst fast, presser stadig økonomien på en række bedrifter til bristepunktet, forklarer Zwanita Reinders.
Overvej fremtiden
Hendes råd til de mælkeproducenter, hvis fremtid i erhvervet tegner mest usikker, er, at det måske er netop nu, hvor mælkeprisen er forholdsvis pæn, at de skal overveje deres fremtid.
Det begrunder Zwanita Reinders med, at pengeinstitutterne nu, hvor mælkeprisen trods alt har givet lidt mere luft i økonomien, i nogle tilfælde benytter lejligheden til at ændre på vilkårene for og forhøje rentesatserne på deres udeståender hos de pågældende.
- Resultatet kan blive, at den usikre situation for de pågældende trækker i langdrag. Og det er her, jeg synes, man grundigt bør overveje, om man skal fortsætte eller stoppe. Det er en meget belastende situation, både for helbredet og familien. Prisen for at fortsætte kan faktisk blive for høj, slutter Zwanita Reinders.
