Uoplyst enevælde

GRUNDIDÉEN MED DET oplyste enevælde i perioden fra 1770 til omkring 1850 var, at landets enevældige monark som kongerigets landsfader havde til opgave at sikre almenvellet og oplyse og tjene sine undersåtter. Den enevældige konge havde således ubegrænset magt til – i folkets bedste interesse, naturligvis – at lave reformer, der skulle fremme de lavere samfundsklassers lykke og velfærd.