Valtras SmartTouch-armlænet, som blev præsenteret i Paris i februar, har vundet »Red Dot 2017 Design Award«-prisen, mens fjerde generation Valtra N Serien modtog rosende omtale i samme konkurrence. I 2016 vandt Valtra i samme designkonkurrence med sin T4 serie.
Brandmanager Jari Rautjärvi fra Valtra betragter Red Dot 2017-designprisen til Valtra SmartTouch armlænet som en særlig værdifuld pris på grund af producentens store fokus på anvendelighed og brugererfaringer med det mål at sikre kunden helt konkrete fordele under det daglige arbejde.
Alle betjeningsfunktioner i SmartTouch-armlænet er logisk placerede og lige indenfor rækkevidde. Der er især lagt vægt på ergonomi, brugerkomfort, let betjening og enkelhed. Ligeledes er de individuelle materialer blevet specialudvalgt i henhold til deres respektive formål og understøttelse af den pågældende funktion.
Red Dot-juryen består af 40 eksperter i internationalt design. Prisen vil blive overrakt 3. juli til vinderne på Aalto teateret i tyske Essen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
25. september 2026
9 min · I går
Byggestop for grisestalde udløser juridisk strid og chok i branchen, mens landbruget venter på nye kvælstofgrænser.