To dage med masser af motornostalgi
Udstilling med masser af nostalgi
Der er udsigt til et par dage med masser af nostalgi, når der i weekenden den 10.- 11. juni er de traditionelle motordage hos Susanne og Ole Noe på Gl. Skovvej 2 mellem Svebølle og Jyderup.
Igen i år vil folk fra nær og fjern komme og fremvise gamle stationære motorer, og Damptromleklubben fra Holbæk har også givet tilsagn om at komme igen i år.
Lørdag er den nordvestsjællandske veteranudstilling åben i tidsrummet klokken 10 til 16, og søndag er det fra klokken 9.30 til 15.