Ulven skaber frygt

Uvisheden om ulven fylder og skaber frygt hos vestjyske husdyrholdere. Alt imens skal og vil landmændene gerne have deres dyr på græs, og de politiske løsninger udebliver.

Det er ikke mange uger siden, at landbo- og familielandbruget i Midt- og Vestjylland holdte stormøde om ulven i Idom, hvor 160 bekymrede husdyrholdere dukkede op. De tilhørende søgte især viden om, hvorvidt ulvens tilstedeværelse stresser husdyr og påvirker deres adfærd.

Men repræsentanterne fra Vildtforvaltningsrådet og Naturstyrelsen havde svært ved at give svar, da der kun findes lidt forskning på området. Styrelsen havde dog kigget på norsk og svensk litteratur, som viser, at husdyr ændrer adfærd, hvis de konstant er stressede.   

Aarhus Universitet er derfor blevet bedt om at undersøge, om ulven giver landmanden udbyttetab i forbindelse med stress. Og deres foreløbige forskning konkluderer også, at befinder en ulv sig i et område med husdyr, har det effekter på dyrenes adfærd, men de kan endnu ikke sige noget om konsekvenserne heraf.

Måtte ændre planer

Den økologiske mælkeproducent Karl Nielsen fra Torsted er en af de landmænd, som har måtte ændre procedure på grund af ulven. Han har 250 køer på sin gård, Havbjerg, og er både fortaler for og skal også lovmæssigt have sine dyr på græs i sommerhalvåret. Men den selvfølge kan ulven måske ændre på. I hvert fald har Karl Nielsen i år valgt at holde sine kalve på en mark tæt på gården frem for at lade dem gå på et stykke jord op ad Fejsøplantage med det rette græs, som han havde lejet til formålet.

- Jeg turde simpelthen ikke at lade dem gå på det jordstykke, efter at vi har set ulven der to gange. Det er en minimal omkostning, men det begrænser det område, hvor jeg kan have mine kalve, siger landmanden, der håber, at det hjælper at have kalvene tættere på gården.

Kan intet stille op

Karl Nielsen stiftede første gang bekendtskab med rovdyret i 2015, da han begyndte at finde kadavere fra kronvildt i området. Han synes, at det er tankevækkende, hvis de få ulve der er nu, har mulighed for at vokse til de cirka 100 stykker, som man i Bruxelles mener, Danmark kan huse. 

- Vi i Vestjylland har jo en reel frygt med »bare« de 3-4 ulve, der skulle være her i området. Men hvis det tal stiger, så er det altså over hele landet, at man skal leve med den frygt

– uden at vi må gøre noget, siger Karl Nielsen med alvor i stemmen.

På ulvemødet i Idom slog Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet, i maj fast, at Vildtforvaltningsrådet »kun« er rådgivende organ, og at det står frit for miljø- og fødevareministeren at følge eller afvise forslag. Samtidig er lovgivningen om ulve omfattet af EU’s habitatdirektiv – så der er lang vej mod en tilladelse til regulering.

Ingen sikkerhed

Karl Nielsen er spændt på, hvordan det kommer til at gå med ulven denne sommer. Han forklarer, at det vil være bøvlet, hvis han skal til at tage kalvene ind om natten. Derudover skal kalvene helst gå på jord, hvor der ikke har gået andre dyr grundet smittefare for parasitter og andet, så derfor egner jorden tæt på gården sig ikke så godt.

-  Vi har skov hele vejen rundt om, og ulven kan vandre 30-40 kilometer på en nat, så vi kan jo ikke vide os sikre nogen steder. Uvisheden er det værste, men jeg er ikke så bange for køerne, men jeg frygter, at ulven kommer ind til kalvene, siger landmanden, som sidst så ulven på sin jord i maj.

Køerne skræmmes

Alligevel kan ulven også påvirke køerne. For hvis de først er blevet jagtet eller på anden vis skræmt, kan det få store konsekvenser.

- En malkeko har menneskekontakt flere gange om dagen, og bliver køerne skræmt eller har uro omkring sig, så påvirkes de. Det er vigtigt, at vi kan få kontakt med vores dyr, og jo roligere de er, og jo bedre de har det, desto bedre yder de, understreger landmanden. 

For år tilbage havde en stor hund forvildet sig ind til Karls Nielsens kvier. Dét gjorde dem umulige at styre, og hændelsen påvirkede dyrenes ydeevne markant. Flere køer brød ud af indhegningen, og to fandt han aldrig igen.

Truer økologien

- Normalvis er køerne jo rolige, og så skal man tænke på, at ulven er ti gange værre end en hund, siger landmanden.

Karl Nielsen vil blive ved med at være økolog, men hvis ulven for alvor gør entré, så håber han, at politikerne vil overveje samme tilskudsordning til hegn, som fåre-, gede- og hjorteavlere er berettigede til. En ordning, som gælder i »Ulvezonen«, der strækker sig over 330 kvadratkilometer fra Holstebro vestpå til Vemb sydpå til Tim og østpå til Grønbjerg og tilbage til Holstebro.

- Det eneste, jeg kan gøre, er at hegne mig ind efter ulven. Men hvis den for alvor bliver et problem, så truer det økologien, og den kommer til at påvirke muligheden for afgræsning af naturarealer, fritgående husdyr og den fri fauna vil også forsvinde.

Kalv forsvandt

Et andet sted i »Ulvezonen«, blot tre kilometer fra Havbjerg, laver landmand Caspar Rostbøll naturpleje med sine Angus-kødkvæg. Han har oplevet, at en kalv er forvundet fra hans ejendom, og efterfølgende har hans kvæg også ændret adfærd.

- Det var helt slemt sidste år med ustyrlige kreaturer, der både var bange for hyrdehunden og andre fremmede hunde. Køerne rendte ud af indhegningen flere gange på et sted, hvor vi ellers har afgræsset i syv år uden problemer. Men i år har der været roligt, men jeg aner jo intet som helst, især ikke når naboerne stadig spotter den i området, siger en frustreret Caspar Rostbøll, som især er træt af, at han og de andre landmænd kun kan gå rundt i uvidenhed og gisne.

Ingen plan

- Efter at vi var på stormødet, så virker det til fra politisk side som om, at ulven må brede sig og styre ballet. Først når vi siger helt fra, og jeg for eksempel stopper med naturpleje, så gør de måske henad vejen et eller andet, men hvad så med naturlandskabet? spørger Caspar Rostbøll.

Han tror ikke direkte på, at ulven vil angribe mennesker lige nu og her, men han tror ikke på ulv og fritgående husdyr i samme ligning. 

- Jeg kan jo ikke bevise noget, men hvis ulveproblematikken tager til, kan vi ikke stille sikkerhed, for det bliver med livet som indsats med så forvildede køer. Det værste er, at der ingen plan er. Det er som om, at politikerne bare venter på, at det går galt – andet kan jeg ikke udlede, slutter han.

Læs også