Talemåden »Beskyt mig mod mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare« blev meget mere aktuel end ventet, da Venstre som det største parti i Nordfyns Kommunes kommunalbestyrelse forleden stemte et ny fællesregulativ for vandløbsvedligeholdelse igennem. 


- Vi er meget skuffede over, at netop partiet Venstre, der har så mange af sine medlemmer blandt os landmænd, stemmer regulativet igennem, siger næstformand i Nordfyns Vandløbslaug, Peter Jakobsen fra Farstrup.


Dagen før vedtagelsen havde Nordfyns Vandløbslaug indkaldt til protestmøde i Særslev forsamlingshus. Her påpegede de knapt 100 fremmødte borgere, at det fremlagte fællesregulativ for vandløbsvedligeholdelse nu bliver et bemyndigelsesregulativ, hvor hver enkelt bredejer skal forhandle med en embedsmand om regulativets fortolkning.

Det skyldes, at niveauet for vandløbsvedligeholdelse ikke mere er et »skal«, men et »kan«.
 

Læs mere i LandbrugFyn