Årets resultater i Fokus 35 Vital

Antallet af fravænnede grise pr. årsso vidner om en stor udvikling siden opstarten af Porcus-gruppen Fokus 35 Vital.

 Fokus 35 Vital omfatter nu fem pænt store grupper med danske deltagere, samt en meget stor gruppe med omkring 30 engelsktalende deltagere. Det er deltagere fra i alt 63 besætninger med tilsammen omkring 60.000 årssøer, og der er fortsat plads til flere, der synes om konceptet.


I forbindelse med årets stormøde i fokusgruppen gennemgik dyrlæge Jesper B. Sanden traditionen tro årets gang i tal, og så nærmere på, hvor meget alle besætninger er rykket tilsammen ud fra udvalgte nøgledata for de tre måneder – februar til april i 2016 sammenlignet med samme periode i 2017.


- Antal levendefødte er et af de parametre der virkelig er rykket på, påpeger dyrlægen.


Da gruppen startede i 2009 lå det gennemsnitlige antal levendefødte på 14,25. I 2016 lå det på 16,26, og i det seneste kvartal i år er der præsteret et gennemsnit på 16,88.


- Hvad angår antal dødfødte, så kan det ikke længere følge med, nu hvor de får så mange levendefødte, lyder det fra Jesper B. Sanden, om den mindre stigning der er sket siden 2016.


Det gennemsnitlige antal dødfødte lå ellers på 1,79 i 2009 og er siden faldet til 1,62 i 2016. I seneste kvartal ligger tallet på 1,66 i gennemsnit.

Læs mere i LandbrugFyn 

Læs også