Miljøstyrelsen lytter til ulveproblematik

Vildtforvaltningsrådet anerkender ny forskning om ulves stresspåvirkning af husdyr, men kræver mere dokumentation om mulige produktionstab. Landboforeninger i »ulvezonen« håber, at Miljøstyrelsen igangsætter mere forskning.

Ulven har på det seneste fået en del opmærksomhed – også her i avisen. Det schæferlignende dyr, som efter 200 års fravær er tilbage i det danske landskab, skaber splid mellem naturfredningsfolk, som ønsker at bevare dyret og vestjyske landmænd, som oplever angreb på får og stressede og forvildede husdyr.   

Rovdyret har været fredet i EU helt tilbage fra 1992, og er omfattet af EU’s habitatdirektiv, som pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Derfor har det været begrænset, hvad landmænd har kunnet stille op mod det nye medlem af den danske fauna

Virakken fik dog Miljøstyrelsen, landbo- og familielandbruget i Midt- og Vestjylland i fællesskab til at holde et informationsmøde om ulven i maj i »ulvezonen« (særligt risikobetonet område for ulveangreb red.) ved Holstebro. Udfaldet blev dog imidlertid, at Vildforvaltningsrådet og Miljøstyrelsen havde svært ved at svare på landmændenes spørgsmål, og at der manglede forskning om ulvens mulige stresseffekter.

Ny forskning

Funktionsleder fra Miljøstyrelsen, Annette Samuelsen, oplyste dog dengang, at Aarhus Universitet har fået til opgave at undersøge sagen, hvor erfaringer fra vores nabolande, som også oplever stressede husdyr, ville blive inddraget.

Forskningen er nu færdigbehandlet og er nået til Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe, som torsdag eftermiddag diskuterede konklusionen i rapporten fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Den lyder således:

»På baggrund af ovennævnte publikationer og erfaringer påpeger de fleste, at tilstedeværelsen af ulv i et område med husdyr har effekter på husdyrenes adfærd, som måske også kan medføre at husdyrene stresses. Omfanget/størrelsen af stresspåvirkningen eller et produktionstab i relation hertil er dog ikke dokumenteret i det gennemgåede materiale«. 

Ikke nok

Formand for Vildforvaltningsrådet har dog ikke meget nyt under solen, da Effektivt Landbrug fanger ham på telefon efter mødet.

- Jeg synes ikke, at vi ud fra den nye forskning kan sige, hvor lidt eller meget stress, husdyr bliver udsat for i form af ulven. Men efter al sandsynlighed vil kvæg blive stressede, hvis de oplever en ulv tæt på. Vores opfattelse er ikke, at vi umiddelbart skal lave en hegnordning for kvæg, som den vi har til fårene, men hvis der skulle ske angreb, så har vi fra Landbrug & Fødevarer en ganske udmærket erstatningsordning, lyder det fra Jan Eriksen.

Og når Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe ikke vil foretage sig yderligere, så er det fordi, at der mangler mere endegyldigt forskning om stresspåvirkningens konsekvenser.

- Når det kommer til kvæg, så anerkender vi, at kvæg kan blive stressede, men vi har endnu ikke forskning, som godtgør, at det giver direkte produktionstab i form af enten kødkvæg, der ikke tager på, eller malkekvæg som producerer mindre mælk.  

Tager det op igen

Ulvegruppen har først næste møde til december, men Jan Eriksen forsikrer dog om, at hvis der sker yderligere på ulve-fronten, eller der kommer mere dokumentation, så lover han at tage det op på et nyt møde.

- Miljøstyrelsen må overveje, på basis af vores gennemgang og diskussion i dag, om der skal tilvejebringes mere forskning omkring produktionstab ved stresspåvirkede kvæg og stress, opfordrer Jan Eriksen afslutningsvis.

Den opfordring bakker formand for Holstebro-Struer Landboforening og Landboforeningerne Midt Vest, Kristian Gade, op om. Da landboforeningerne, som er under Kristian Gades vinger, er placeret midt i ulvezonen, er han stærkt optaget af ulveproblematikken og var også ordstyrer til ulvemødet i maj.

-  Vi giver selvfølgelig ulvegruppen ret i, at Miljøstyrelsen burde overveje mere forskning på området. Men indtil da burde de lytte til dem (landmændene red.), der står med problemet i praksis, så tvivlen kan komme dem til gode, men det er åbenbart ikke nok. Vi håber, Miljøstyrelsen tager den op, og ellers skal vi nok holde løbende kontakt, så vi kan få afsat nogle forskningsmidler til det, lyder det fra Kristian Gade.

Miljøstyrelsen lytter 

Hos Miljøstyrelsen siger de til Effektivt Landbrug, at de lytter til både landmændene og diskussionen, som var på ulvegruppens møde torsdag.

- Vi ved ikke endnu, hvad vi specifikt gør, men det er klart, at vi går videre med problemstillingen med stressede husdyr. Vi lytter til alle synspunkterne fra i dag, og så skal vi først finde ud af, hvad der er mest relevant, og hvilken vej vi vil gå, siger Annette Samuelsen, leder af Vildtforvaltningsrådets sekretariat.

Hun understreger dog, at hvis Miljøstyrelsen skal iværksætte ny forskning og nye forsøg, så bliver det ikke lavet på én dag.

- Det er os, der skal sætte gang i en eventuel yderligere undersøgelse, og det er os, der skal finansiere den. Vi må finde ud af, hvad vi skal sætte i gang for at blive klogere på dette fænomen med stress, siger Annette Samuelsen afslutningsvis.


*Denne artikel er en opfølgning på en række artikler i LandbrugNord. Men grundet ugeavisens deadline i tirsdags bringes artiklen her og i morgendagens Effektivt Landbrug. 

Læs også