Uundværlig messe

Indehaveren af Brørup Traktor- & Maskincenter plejer både sin mange internationale kontakter og kunder på Agritechnica.

Ud over forhandlingen af Deutz-Fahr traktorer og høstmaskiner, Kverneland og andre produkter, så har Brørup Traktor- & Maskincenter ikke mindre end 11 import-agenturer af forskellige landbrugsmaskiner.

- Derfor er stedet her helt uundværligt for mig, lyder det fra indehaver Svend Aage Jensen, bedre kendt som »Svenne« fra Brørup.

- Alle mine leverandører er samlet her, så jeg både kan møde dem og høre om deres nyheder og angive ordrer til næste sæson. Samtidig kan kunderne se alle produkterne udstillet, og få muligheder gennemgået, eventuelt sammen med en ekspert fra den pågældende fabrik.

Flere produkter

Samtidig giver messen mulighed for Svenne at afsøge markedet for endnu flere produkter.

- Ikke mindst til vor webshop har jeg været på udkig. Blandt andet får vi nu profiltøj fra Deutz-Fahr på programmet, og jeg har lavet aftale med et firma om import af en terrængående gokart, der givetvis kan blive populær som julegave.

I går var Svenne på Schuitemaker-standen i hal 27, og her fortæller han om den store interesse, der har været på firmaets store afkørselsvogne med trækkende hjul, her efter det meget våde efterår.

 

Læs også