Ny direktør for Semler Agro
Morten Buus overtager i dag titlen som direktør for Semler Agro i et længe planlagt skifte, der skal sikre flere kræfter til udvikling og drift af Semler Agro. Samtidig frigives der flere ressourcer til Lars Frederik Henningsen, der kan koncentrere sig helt om salgsarbejdet.
Skiftet sker som et planlagt skridt for at sikre, at Semler Agro har ressourcerne til at kunne fortsætte udviklingen med øget kundeservice til landbruget og samtidig arbejde langsigtet med målene om fremtidens maskinhandel i 2025.
- Semler Agro er en virksomhed i fremdrift, og vi har masser af dygtige og ambitiøse medarbejdere, der vil være med i den udvikling, vi gennemgår netop nu. Jeg vil i min nye rolle bygge videre på de mange kompetencer, vi allerede har, og skabe nye muligheder for både de ansatte og kunderne. Vi er stadig en ung virksomhed i branchen, men vi har masser af ambitioner og værktøjer, der gør, at vi også får succes på den lange bane, siger den nyudnævnte CEO, Morten Buus.
Øget fokus gavner kunderne
Med forfremmelsen af Morten Buus til CEO betyder det, han kan bygge videre på den viden, han har tilegnet sig, siden han startede i Semler Agro for snart et år siden. Dermed har han også allerede et godt blik for, hvad landmændene efterspørger. Samtidig skaber det frie hænder til, at salgsdirektør Lars Frederik Henningsen kan koncentrere sig om at fremtidssikre landmændene med de rigtige maskiner.
- Jeg føler, at vi med Morten Buus som CEO og Lars Frederik Henningsen som salgsdirektør har sammensat en direktion, der kan fortsætte med at skabe de innovative løsninger for kunderne, som vi er kendt for hos Semler Agro. Samtidig beholder vi branchekendskabet på nøglepositionerne, som er afgørende for at kunne udvikle forretningen til at passe til behovet i branchen, siger afgående direktør, Kim Skovgaard Rasmussen.
Den fremtidige direktion i Semler Agro tegnes af salgsdirektør Lars Frederik Henningsen og CEO Morten Buus med reference bestyrelsesformanden i Semler Agro, Jens Bjerrisgaard.
Semler Agro er en del af Semler Gruppen - Semler Agro er Danmarks største John Deere forhandler.