Minister vil ikke forholde sig til genoplivningsforsøg af CBS-rapport

Minister vil ikke forholde sig til, at lollandsk gruppe prøver at genoplive den omdiskuterede CBS-rapport

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil ikke forholde sig til genoplivningsforsøget af CBS-rapporten, som en gruppe af lollandske landmænd står bag.

I et skriftligt svar i Folketinget afviser han således at kommentere på materialet på den hjemmeside, som gruppen har oprettet, omlandbuget.nu. På hjemmesiden ligger et kompendium – en såkaldt second opinion - hvor blandt andet to svenske forskere kommenterer på den foreløbige CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår, som blev offentliggjort i august 2016. Den endelige rapport blev aldrig færdig.

- Da hverken jeg eller Miljø- og Fødevareministeriet har en andel i materialets tilblivelse, vil jeg ikke kommentere materialet, lyder ministerens svar til Miljø- og Fødevareudvalget.

Spørgsmålet er stillet efter, at den lollandske gruppe bestående af Jytte Krag-Juel-Vind-Frijs, Ole Hald og Rupert Gorm Reventlow-Grinling i sidste måned havde foretræde på Christiansborg omkring det kompendium, som man har fået lavet.

Det er langt fra første gang, at Esben Lunde Larsen har afvist at kommentere på CBS-rapporten.

Læs også