Mandag venter der eleverne på en himmerlandsk skole en
noget anderledes oplevelse.
På en gård i nærheden kom to kalve nemlig til verden ved
kejsersnit. Den ene kalv havde to hoveder og overlevede ikke. Men den skal nu
vises frem for eleverne på Arden Skole. Det skriver Tv2nord.dk.
For skolens naturvejleder, Mikkel Rødvig, har nemlig fået
kalven foræret, så han kan bruge den til formidling:
- Det er på ingen måde for at lave et freakshow. Vi vil
bruge den til at vise børnene at livet er unikt og smukt – og nogle gange går
det galt, siger Mikkel Rødvig til Tv2nord.dk.
Han forklarer, at kalven er fuldt udviklet med to hjerner,
fire øjne og en hel krop. Den er vokset sammen ved kæben.
Koen og den anden tvilling har det ifølge Tv2nord.dk godt.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.