Udenlandske investorer opkøber danske gårde
Det er især tyske og hollandske investorer, der er interesserede i at få fingrene i danske landbrugsbedrifter
Udenlandske investorer er nemlig begyndt at opkøbe danske landbrugsbedrifter i et tempo, der ikke er set før. Det er især tyske og hollandske investorer, der henvender sig til danske landbrugsmæglere, og en række store landbrugsbedrifter i Jylland har i den seneste tid fået udenlandske ejere.
- Det er typisk folk, som er i stand til at lægge alle pengene på bordet. Vi har netop solgt en større gård for over 40 millioner kroner til en professionel investor fra Tyskland, og vi er på vej med en handel til over 60 millioner kroner, hvor køber også er tysk, siger direktør for ejendomsmæglerkæden Landbogruppen Bent Holm til Jyllands-Posten.
Krisen i landbruget har ifølge avisen medført, at prisen på landbrugsejendomme er faldet med 40 procent.