Landboformand: Danskerne mangler viden om landbruget
Meningsmåling viser, at 61 procent af danskerne ønsker at Danmark skal gå forrest med strenge miljøkrav til blandt andet landbruget.
I en meningsmåling om danskernes syn på landbruget, som Landbrug og Fødevarer har offentliggjort, mener 61 procent af de adspurgte, at Danmark skal gå forrest i EU med strengere miljøkrav til landbruget.
Men det er et udtryk for manglende viden om danske landbrug, mener Lars-Ole Hjorth-Larsen:
- Landmændene er i den grad miljøbevidste, siger han til DR Bornholm.
- Danskerne ved ikke, hvor langt landbruget allerede er miljømæssigt. Men vi har fra landbrugets side været for dårlige til at forklare os og få dette budskab til ud, siger han.
- Landmændene er jo i den grad miljøbevidste. Vi ønsker at bruge så få hjælpestoffer som overhovedet muligt, for de er meget dyre at anvende, siger Lars-Ole Hjorth-Hansen.
- Men vi skal have proportionerne på plads. Hvis man ønsker en stor landbrugsproduktion, så skal der hjælpestoffer til, siger han.
Hos den bornholmske afdeling af Danmarks Naturfredning glæder formanden, Jørgen Butzbach, sig over, at så mange ønsker, at Danmark skal tage førerrollen i EU, når det gælder miljø.
- Det her tyder på, at danskerne er meget indstillede på, at vi skal passe rigtigt godt på vores miljø, siger Jørgen Butzbach til DR.





































