Juletræsfest i skoven
Aldrig har der været så mange udstillere ved juletræsmessen på Langesø ved Odense. Og der ventes over 3.000 besøgende
Der kommer producenter og udstillere både ind- og udland til denne største europæiske messe, hvor der fremvises alt til brug i produktionen af juletræer og pyntegrønt.
130 stande
Antallet af udstillere slog rekord i år. Således vil der være over 130 stande langs skovvejene med et endnu større antal deltagende firmaer, idet nogle af udstillingsstandene har flere firmaer repræsenteret.
De mange leverandørfirmaer præsenterer alt inden for maskiner og grej, plantemateriale, rådgivning mm til juletræsfolket.
Selve programmet for dagen, som indledes klokken 9.00, tæller som vanligt blandt andet DM i kørsel med udkørselsmaskiner og sluttende sidst på eftermiddagen med kåringen af årets flotteste juletræer.





































