Agri Nord har i dag inviteret til perspektivkonference i Skalborggaardhallen i Aalborg, hvor en række indlægsholdere kommer med deres bud på, hvordan landbruget skal løse den aktuelle, økonomiske situation, og hvordan landbrugets fremtid ser ud.
400 landmænd har taget plads i salen, og de skal blandt andre høre advokatens råd til, hvordan man klarer en konkurs, og de får her i formiddag råd fra en rådgiver til, hvordan de kan optimere deres produktion.
En tidligere svineproducent vil senere fortælle om, hvordan det har været at gå konkurs.
Eftermiddagens program har fokus på fremtiden, og her vil blandt andre direktørerne fra henholdsvis Danish Crown og Arla komme med deres bud på udsigterne.
Eftermiddagen afsluttes med en debat, hvor de fremmødte kan stille spørgsmål til indlægsholderne.