BL: Vigtigt at pengene bruges fornuftigt

Tingene skal undersøges grundigt inden man farer ud at bruger pengene, lyder det fra BL ovenpå finanslovsudpsillet.

For Bæredygtigt Landbrug er det vigtigt, at de penge der er afsat i Finansloven til initiativer, der skal gøre det lettere at drive landbrug i Danmark, bliver brugt fornuftigt og med fokus på fremtiden.

- Man kan altid diskutere om 75 millioner om året over fire år rykker os nogen steder, og man kan sige, at hvis der er tale om 75 passive millioner, der bare skal placeres på en eller anden vis, så vil det nok ikke betyde det store. Men det der vil rykke er, hvis man bruger dem til at justere på landbrugets rammevilkår, og jeg noterer mig med glæde, at nogle af pengene vil blive brugt til at sikre en lempeligere kvælstofregulering. Det vil betyde rigtig meget, og det er jo sådan set omkostningsfrit, siger Bjarne Nigaard, adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Til de op til 150 millioner kroner, som der sat af til at gennemføre målrettede indsatser for et bedre vandmiljø, og som helt konkret drejer som om indsatser, der skal imødekomme en stigende udledning af kvælstof fra landbruget, forholder han sig tvivlende over for.

- Disse midler er jo bevilget under den forudsætning, at hvis man gøder mere, så kommer der også mere kvælstofudledning til vandmiljøet. Og der vil jeg opfordre til, at inden vi farer ud og sætter gang i at bruge de her penge, så skal vi lige se om det rent faktisk forholder sig sådan, siger Bjarne Nigaard.

Læs også