Ny sæson skydes i gang i Fokus 35 Vital
Fokus 35 Vital-grupperne er igen åbne for optag af nye medlemmer, meddeler dyrlægegruppen Porcus.
- Har du lyst til at deltage i en fokusgruppe med fuld fokus på at få øget effektiviteten i netop din besætning?
- Der igen mulighed for at blive optaget, og det er nu tid til at tilmelde sig, lyder det fra dyrlægegruppen Porcus, der har deltagere fra det meste af landet i sine fokusgrupper »Fokus 35 Vital«.
Fokusgrupperne har til formål at hjælpe deltagerne med at få så mange og så vitale grise ud af farestalden som overhovedet muligt.
Data og fordybelse
- Fokus 35 Vital bygger på 4 årlige møder på Dalum Landbrugsskole med inspirerende foredrag i det store foredragslokale og bagefter intensivt fokuseret arbejde i grupperne, hvor der gås i dybden med enkelte besætningers problemer, fremgår det af dyrlægernes nyhedsbrev.
- Der fokuseres på løsninger og handlingsplaner til at hjælpe de enkelte besætninger videre opad med effektiviteten.
Hver måned indsender gruppemedlemmerne sine data, som sættes ind i grafer, og herefter sendes fokusgrupperapporter ud til gruppens medlemmer.
Man kan selv vælge, om besætningen skal deltage i en dansk- eller en engelsksproget fokusgruppe. Begge dele findes.
Det er besætningen, der tilmeldes fokusgruppen, hvor flere personer har mulighed for at deltage på samme »billet«.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































