Intet jubelår for majsdyrkerne
Årets majshøst bliver under middel, men trods alt ikke så katastrofal dårlig, som man kunne have frygtet, lyder det fra Seges
Sådan lyder det fra Seges, som konkluderer, at det derfor langt fra bliver et jubelår for majsdyrkerne.
- Udbytterne bliver i Vest-, Midt-, og Nordjylland på 20-25 procent under normalen. I resten af landet ligger vi på 0-10 procent mindre, end en normalhøst. Der er dog tale om meget store lokale udsving helt nede på markniveau, siger landskonsulent i Seges Planter & Miljø Martin Mikkelsen på Seges’ egen hjemmeside.
Han konstaterer dog samtidig, at udbyttet trods alt bliver bedre, end det tidligere på året tegnede til. Mod slutningen af vækstsæsonen hjælp lunt og solrigt vejr nemlig majsen på vej.
Seges oplyser, at der her i landet dyrkes knap 200.000 hektar med majs.





































