Arla-datter med underskud
Lave mælkepriser i Storbritannien spiller ind, lyder det fra Arla-direktør i kølvandet på underskud hos Arla Foods Limited
Det er, hvad Arla-koncernens største datterselskab, Arla Foods Limited, netop har offentliggjort. Ud over driften har der været store underskud i de pensionsordninger, der skal dække Arlas britiske medarbejdere, skriver Finans.dk.
- Sidste halvdel af 2014 var en svær periode for alle i mejeribranchen – herunder Arla i UK. I detailhandlen i Storbritannien har der været en voldsom priskonkurrence på mælk. Discountkæderne er på fremmarch, og det presser priserne i hele markedet, siger koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, der er ansvarlig for Arlas forretning i Storbritannien, til Finans.dk.
Arla Foods Limited omfatter størstedelen af Arlas aktiviteter i Storbritannien, og ifølge Peter Giørtz-Carlsen bliver mælk solgt til alt for lave priser i Storbritannien.