Plads til et par hundrede flere i Agerskov
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager i nytårskuren i Agerskovhallen
- Vi glæder os over, at rigtig mange ønsker at slå vejen forbi vores nytårskur på torsdag aften for at høre statsminister Lars Løkke Rasmussen. Jeg tror, der er rigtig mange almindelige danskere, som midt i flygtninge- og grænsekontrol-debatten, stadig ønsker at følge op på regeringens og forligspartiernes erhvervs- og udviklingspolitik. Der er jo nemlig sat nogle ting i gang vedrørende vækst i hele Danmark, udkantspakke og landbrugspakke, som giver signaler om nye muligheder netop i vores landsdel.
- Jeg mener, at statsministeren har fat i det helt rigtige ved at sætte en ny og vigtig dagsorden for udvikling i vores del af landet. Derfor vil jeg opfordre alle interesserede til at møde op og være med til en rigtig spændende aften. Vi lukker først for tilmelding, når hallen er fuld, slutter landboforeningens formand Christian Lund.